22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Titusinder marcherede 1. maj gennem Gaza By med krav om stop for Israels blokade nu

af Nasser Ahmad Kafarneh
Titusinder arbejdere fra venstrefløjsorganisationerne her i Gaza By marcherede i fredags gennem byen og med krav om en øjeblikkelig ophævelse af Israels blokade.
De kræver, at grænserne åbner nu.
Deltagerne var både fra Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Folkets Parti (PPP) foruden medlemmer af Den Demokratiske Front til Palæstinas Befrielse (DFLP).

I går tog Arbejdstilsynet på uanmeldt kontrolbesøg på byggepladser over hele landet. Baggrunden var blandt andet den triste, at en 39-årig mand i sidste uge mistede livet, da han styrtede gennem en tagkonstruktion ved Hundige Storcenter

Som følge af Østaftalens ophør havde Arbejdstilsynet fokus på udenlandske arbejdere, som ofte er særligt udsat.

En tiltale mod den danske vognmand Kim Johansen fra Greve for ulovlig brug af 170 estiske chauffører er løbet ud i sandet. Og det sker med blåt stempel fra landets justitsminister, skriver Nyhedsbrevet 3F

3F's Transportgruppe meldte i januar 2006 Kim Johansen til politiet. I september 2007 blev firmaet frikendt.
Enhedslisten har spurgt til sagen i Folketinget. Partiet vil vide, hvorfor statens advokat har droppet ankesagen ved Landsretten om bødestraf for millioner og hvad ministeren mener om argumentet: 'nye regler fra maj 2009'.

Arbejdsløse håndværkere gennemfører aktion i København på den fælles europæiske aktionsdag, selv om en større landsdækkende markering er droppet

På trods af længere tids bestræbelser er det ikke lykkedes at samle opbakning til at gøre 15. maj til en landssdækkende aktionsdag.
Det blev konklusionen i sidste uge, hvor repræsentanter fra forskellige faglige organisationer, elev- og studenterbevægelserne samt S, SF og Enhedslisten og deres tilknyttede ungdomsorganisationer blev enige om at droppe de landsdækkende aktiviteter.

I mandags blev LO, DA, Betel Haarder og KL enige om at åbne for skolepraktikken på tre store uddannelser

Det bliver mekaniker, tømrer og kontor med speciale, oplyser LO-sekretær Ejner K. Holst til Nyhedsbrevet 3F.
- Der oprettes en kvote, som bliver så stor, at der bliver plads til mange af dem, der i dag mangler praktikplads. Det koster penge, men det er en lille investering, når man lige husker på, at udgiften blot udgør cirka en halv procent af det, bankpakken kostede, siger Ejner K. Holst.

Aldrig mere nazisme, fascisme og fremmedhad. Det var budskabet for det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade på Vesterbro på befrielsesaftenen i mandags. Vi bringer pluk fra talerne. Også mange andre steder i landet blev befrisesaftenen markeret. I Århus lagde blandt andet Kommunistisk Parti blomster ved mindesmærker for modstandsfolk

Modstandsfolk raser over forsøg på at gøre befrielsesdagen til hyldestdag for danske besættelsestropper i udlandet

Mandag aften satte mange danskere lys i deres vinduer og mindedes de modstandsfolk, som under Anden Verdenskrig kæmpede for frihed og fred. Og overalt i Danmark samledes folk med fakler for at mindes kampen mod nazismen og fejre befrielsen.
Men på Rådhuspladsen i København havde foreningen 'Støtte til Soldater og Pårørende' sat sig for at hylde udsendte danske soldater med grillpølser, dansktop-musik og militært isenkram.

Danske Bank kom ud af årets første kvartal med et overskud på 1,6 milliarder kroner. Det viser bankens kvartalsregnskab, som blev offentliggjort i går

Resultatet var markant bedre end ventet af analytikerne, der havde forudset et samlet resultat på 103 millioner kroner. Men det var langt dårligere end i for eksempel 2007, hvor overskuddet første kvartal var på hele 14,9 milliarder kroner.
Banken har tabt knap otte milliarder kroner på at låne penge ud i årets første kvartal. Her havde analytikerne ventet et tab på knap fem milliarder kroner.

Regeringen har opgivet at lave en økonomisk prognose, for hvordan man forventer, at udviklingen vil være de kommende år

Når finansministeren om få uger afleverer regeringens økonomiske redegørelse, vil det for første gang nogensinde blive uden en økonomisk prognose. I stedet vil der blive fremlagt en række forskellige scenarier for, hvordan udviklingen kan gå.
- Det er jo absurd. Vi har en regering, der nu direkte indrømmer, at den ikke aner, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig, siger Morten Bødskov, Socialdemokraternes finansordfører til Børsen.

Psykisk syge skal have sværere ved at få tilkendt førtidspension, mener Arbejdsmarkedskommissionen. Forslaget møder hård kritik fra socialrådgiverne

Det skal være sværere at få tilkendt førtidspension, dagpengeperioden skal være kortere, og de studerende, der tager deres uddannelse hurtigt, skal have højere SU end andre.
Sådan lyder nogle af de forslag, regeringens arbejdsmarkedskommission fremlagde mandag.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS