23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

64 år efter

64 år efter

Onsdag, 06. maj, 2009, 00:00:00

Aldrig mere nazisme, fascisme og fremmedhad. Det var budskabet for det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade på Vesterbro på befrielsesaftenen i mandags. Vi bringer pluk fra talerne. Også mange andre steder i landet blev befrisesaftenen markeret. I Århus lagde blandt andet Kommunistisk Parti blomster ved mindesmærker for modstandsfolk

- I dag, hvor vi fejrer vort lands befrielse for den nazistiske besættelsesmagt, er Danmark selv en lille ussel besættelsesmagt, som i dette øjeblik - i uskøn forening med andre vasalstater og under ledelse af de amerikanske krigsforbrydere og torturbødler - undertrykker et andet folk og træder deres menneskerettigheder under fode.
Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen

- I aften mindes vi frihedskampens ofre. De kendte og de ukendte. Vi takker dem for deres modige indsats for, at Danmark ikke kom til at gå i tysk sold under de fem forbandede år. De skal ikke være glemt. I deres ånd fortsætter vi kampen for fred, afrustning og international solidaritet.
Anette Nielsen, Nej til Krig

- Modstandskampen var alt andet end stueren. Den larmede, lugtede og bøvsede ved bordet. Den var et oprør - frem for alt et ungdomsoprør - mod besættelsesmagten, men også et oprør mod det store flertal af politikere, som passivt accepterede besættelsen og de erhvervsfolk, som aktivt profiterede på den.
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

- Desværre skal vi her 64 år efter befrielsen og nazismens undergang opleve, at fremmedhadet sniger sig ind ad bagdøren. Et fremmedhad der udspiller sig i form af partier, grupper og lovgivning, der udstiller, dæmoniserer og taler ned til bestemte befolkningsgrupper og personer.
Fathi El-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland