27 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Efter massiv kritik lykkedes det i 11. time at få rettet op på et lovforslag, som blandt andet skulle halvere forældelsesfristen på pengegæld

Lovforslaget betød også, at der blev indført en generel forældelsesfrist på tre år, der også ville ramme arbejdsskadede, der hidtil har haft 20 år til at rejse en erstatningssag.

Der mangler medarbejdere på tre ud af fire af landets nye jobcentre. De 91 nye jobcentre lider under bureaukrati, sagspukler, nye arbejdsgange og praktiske problemer, viser ny undersøgelse fra Ugebrevet A4

Et af de største problemer er, at især socialrådgiverne flygter fra området. Det betyder, at de svageste arbejdsløse, som under de nuværende forhold, ikke får den nødvendige hjælp, lades yderligere i stikken.

En konflikt på Allerød Postkontor, der i fredags kulminerede med, at alle postbude blev hjemsendt, har fundet en mindelig løsning, skriver Nyhedsbrevet 3F

Flere kommuner forsøger i øjeblikket at redde økonomien ved at åbne op for reklamer på biler og bygninger. Socialdemokraterne er tungen på vægtskålen

J.K. Dækcenter er et blandt flere lokale firmaer, der reklamerer på hjemmehjælpernes biler i Vesthimmerland Kommune. Også på folkebiblioteket og plejehjemmets biler bliver kommunens beboere mødt med tilbud om vinterdæk eller nybagt brød.

Danmark risikerer at blive slæbt for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis PET holder fast i, at arbejdsgivere skal se følsomme oplysninger om telearbejdere

Sådan har vi altid gjort når vi foretager sikkerhedsgodkendelser, lyder forklaringen fra Politiets Efterretningstjeneste på it- og telearbejdernes spørgsmål om, hvorfor arbejdsgiverne skal se dybt personlige oplysninger om de ansatte.

Hver fjerde kommune har planer om at sætte skatten op til næste år for at få økonomien til at hænge sammen

For at overholde regeringens skattestop skal ligeså mange kommuner tilsvarende sætte skatten ned. Men det har ingen kommuner tilsyneladende planer om.
Det har nyhedsportalen Altinget fundet ud af ved at ringe rundt til landets borgmestre, skriver Børsen.

Regeringens beslutning om at sænke behandlingsgarantien fra to til én måned, vil føre til personaleflugt fra de offentlige sygehuse. De svage patienter vil blive ladt i stikken, og økonomien på de offentlige sygehuse vil blive undermineret

Landets gymnasier og universiteter rammes nu af nye besparelser, som skal finansiere regeringens forlig på politi- og fødevareområdet

Det drejer sig i første omgang om ca. 200 millioner kroner, som finansministeren mener at kunne skaffe via nye, fælles statslige indkøbsaftaler. Noget tyder dog på, at de forventede besparelser ikke svarer helt til virkeligheden. På Sorø Akademi skal der eksempelvis spares 200.000 kr. mere end det samlede budget for indkøb. Ministeriet forlanger at der skal spares 685.000 kr. på et budget på 486.000 kr.

Traditionen tro afholder vi det legendariske loppemarked til fordel for Arbejderen. Det er nu på lørdag, og det er fra klokken 11 til 16

Denne gang er det hos fagforeningen LFS, Sorøgade 4-6. Sorøgade er sidevej til Holsteinsgade og Rosenvængets Allé. Her et ruteforslag: Fra Trianglen til højre ad Østerbrogade, til venstre ad Slagelsegade. Første vej til venstre, hvor den skifter navn til Holsteinsgade, er Sorøgade. (Ialt 300 meter).

Byvandring på Nørrebro søndag eftermiddag. SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie) inviterer til byvandring på Nørrebro

Fra vold til velfærd
Gå med på en byvandring, hvor spekulationsbyggeri, fængsler, arbejdsantalter og fabrikker fortæller en historie om en velfærdsstat og kommune, der udvider sit domæne på det tidligere voldterræn mod nord; fysisk ved at bygge vejnet, skoler, hospitaler og andet, men også mentalt ved at påtage sig at helbrede psykisk syge og kriminelle.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS