Danmark risikerer at blive slæbt for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvis PET holder fast i, at arbejdsgivere skal se følsomme oplysninger om telearbejdere
Sådan har vi altid gjort når vi foretager sikkerhedsgodkendelser, lyder forklaringen fra Politiets Efterretningstjeneste på it- og telearbejdernes spørgsmål om, hvorfor arbejdsgiverne skal se dybt personlige oplysninger om de ansatte.
Som omtalt i Arbejderen i går, skal 1500 it - og teleansatte svare på meget personlige spørgsmål, for eksempel om de har gæld og hvem de bor sammen med, for at blive sikkerhedsgodkendt af PET.
PET`s 'forklaring' af, hvorfor det er nødvendigt for arbejdsgiveren at se disse oplysninger holder ikke, mener adjunkt ved Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg:
- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention slår fast, at der skal være gode begrundelser for, at det er nødvendigt med så vidtgående spørgsmål til de ansatte. Det er ikke noget man bare gør - slet ikke når deres arbejdsgiver får oplysningerne at se.
Hun foreslår i stedet, at PET`s sikkerhedsgodkendelse deles op i to adskilte systemer: Et skema for den ansatte og en side hvor arbejdsgiveren skriver under.
Det er en bekendtgørelse fra justitsministeren, som slår fast at der skal ske en sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, som i praksis skal stå for de nye terrorloves registrering af borgernes mails, telefonopkald og internetbesøg. Men det er PET som i praksis foretager godkendelsen. Her mener man, at arbejdsgiveren '!har behov for at kunne lade sig gøre bekendt med alle disse oplysninger' om den enkelte ansatte.
PROSA har netop skrevet til Datatilsynet for at finde ud af, hvor man kan klage over PET`s fremgangsmåde.
Hos it- og teleselskabernes brancheorganisation Telekommunikationsindustrien er man da heller ikke interesseret i at se de ansattes personlige oplysninger.
- Vi vil gerne yde vores bidrag i kampen mod terror. Men det skal ske på en måde som tager hensyn til vores kunder og vores ansatte. Med PET`s nuværende måde at indhente oplysningerne på, risikerer vi, at ansatte føler ubehag ved at deres chef får indblik i private og økonomiske forhold som går ti år tilbage. Man kommer altså vidt omkring, siger direktør Ib Tolstrup til Arbejderen.
Han har flere eksempler på arbejdsgivere, som med det samme har bladret om på sidste side for at skrive under - uden at læse skemaet igennem.
For at undgå 'ubehagelige situationer' og komme 'på kant' med de ansatte vil industrien på et møde med Rigspolitiet i næste uge rejse kritikken af de nye sikkerhedsgodkendelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278