14 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indtil videre bliver der ikke klippet pyntegrønt i to nordjyske statskove. Polsk firma har ikke leveret dokumentation for at løn- og ansættelses-forhold er i orden

For en tid er det slut med polske skovarbejdere i Thy og Buderupholm statsskovdistrikter.
Tirsdag bad Skov- og Naturstyrelsen det polske firma ESL Lesne Produkty om at indstille arbejdet med at klippe pyntegrønt.

Kristelig Arbejdsgiverforening må ifølge egne vedtægter ikke lockoute, men har skrevet drejebog for lockout af frisører for at tvinge dem over på en gul overenskomst

Kristelig Arbejdsgiverforening har skrevet drejebogen bag de udbrudsforsøg, som nogle store frisørmestre har indledt overfor Danmarks Frisørmesterforening. Hensigten er at tvinge frisørmestrenes ansatte over på en 'overenskomst' i Kristelig Arbejdsgiverforenings regi. Og det med tvang skal forstås bogstaveligt.

Står det til Dansk Arbejdsgiverforening, DA, går vi en mørk fremtid i møde fordi der angiveligt er fuld beskæftigelse.

DA har offentliggjort nye tal, som viser, at mangelen på arbejdskraft nu koster job. Og måske vil det også betyde, at der ikke længere vil være råd til hospitalsbehandling for danskerne.
- Vi er simpelthen ramt ind i muren nu, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen ifølge NET-redaktionen:

Fra 1. april bliver alle danske arbejdspladser, private som offentlige, røgfri. Det besluttede et flertal i Folketinget tirsdag

Imidlertid må der stadig ryges på små værtshuse under 40 kvadratmeter. Det medfører, at tjenere og rengøringsansatte diskrimineres, siger 3F-miljøkonsulent Henrik Hansen.
Det bliver også fortsat tilladt at indrette rygebokse på arbejdspladserne og at ryge på enkeltmandskontorer.

Stadig flere bygningsarbejdere fra udlandet arbejder i overenskomstdækkede virksomheder

Det er imidlertid ikke det samme som at de får samme løn og vilkår, som de danske kolleger. Derfor kræver bygningsarbejderne at der bliver mulighed for kontrol med lønudbetalingerne til udlændingene. På en konference i tirsdags i Byggefagenes Samvirke i København var kravet, at det skal med i de kommende overenskomstforhandlinger.

De vil betyde nedskæringer, når landets gymnasier til januar 2008 overgår til det forhadte taxametersystem, lyder beskeden fra undervisningsministeren

Ikke alle gymnasier skal forvente at få lige så mange penge fra staten, når de overgår til taxameterordning. Det gjorde undervisningsminister, Bertel Haarder, klart i et åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Flere lavtuddannede end højtuddannede lider af kroniske sygdomme. Det viser en undersøgelse af sundheden i den kommende Region Midtjylland

Der er social ulighed i folkesundheden.
Det er én af konklusionerne i sundhedsrapporten Hvordan har du det?, der er foretaget blandt borgerne i de 19 kommuner, der fra nytår danner Region Midtjylland.

Inden den 1. april 2007 skal ægtefæller, hvor begge er på kontanthjælp, med visse undtagelser hver især have haft, hvad der svarer til én måneds lønarbejde, ellers mister den ene part kontanthjælpen

Reglen - indført af regeringen og Dansk Folkeparti - er især møntet på indvandrerpar, og det skønnes, at op mod 6.000 par er omfattet, skriver Information.

Efter et møde i går mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne og sygehusene lover Sundhedsstyrelsen nu, at den vil overholde loven om fire ugers behandlingsgaranti

Det bliver nødvendigt at købe os til behandlingsmuligheder i udlandet i en periode, siger Sundhedsstyrelsens øverste chef, Jens Kristian Gøtrik. Han forsikrer også om, at kommunikationsproblemerne nu er overstået, efter at parterne har set hinanden dybt i øjnene, skriver Politiken.dk.
Enhedslisten rejser nu en forespørgselsdebat til sundhedsministeren og går efter et mistillidsvotum.

Anklageskriftet mod Patrick Mac Manus afslører, at anklage-myndigheden er på tilbagetog. Nu åbnes der op for debat om terrorlister

Selv om sagen mod Oprørs talsperson, Patrick Mac Manus ikke engang er begyndt, vidner anklageskriftet om at politiet er i defensiven: Anklageren fra Københavns Politi har nemlig indkaldt en repræsentant fra Center for Study of Terrorism and Political Violence, St. Andrew University, Skotland som vidne.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS