25 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den danske instruktør Christoffer Boe uddeler med ´Offscreen´ endnu engang smagsprøver på sin genialitet - uden dog helt at slå det endegyldigt fast

af Jesper Fink
Skuespilleren Nicolas Bro er forelsket. I sin kæreste, forstås. Og selvom der er knas i forholdet, begynder han ufortrødent at optage en film til ære for den smukke Lene.
Han låner et kamera af sin gode ven Christoffer Boe, og snart har han kameraet med sig alle døgnets 24 timer for virkelig at kunne bevise sin kærlighed til Lene.

Reelt betyder hvert skridt i retning af det, man kalder liberalisering, monopolisering, fordi selskaberne giver sig til at fusionere, så de kan klare konkurrencen!

af Kjeld Stenum

Det er chokerende, at byrådet igen lægger op til voldsomme besparelser på børn- og ungeområdet, blot to år efter, at institutionerne sidst blev ramt af en stor sparerunde

fra BUPL Århus
Nu foreslåes nye massive personaleforringelser og omfattende strukturændringer, som vil nedbryde årtiers institutionsudvikling og -kultur.
For alle, der har deres gang i institutionerne, er det indlysende, at spareiveren er gået for vidt.

Venstre-borgmesteren i vækstkommunen Ringe har sagt: ¤¤Vi vil gerne give de nye beboere den service, de efterspørger, men så bliver vi straffet økonomisk¤¤

af Jens Chr. Stausholm Christensen
Han henviser til finansministeren, der truer med at skære i bloktilskuddet til de kommuner, hvis udgifter stiger mere end 0,5 procent. Kommunerne skal overholde regeringens stramme udgiftsloft, også selvom om udgifter til veje, daginstitutioner, skoler og serviceydelser stiger i vækstkommuner, som kommer i økonomisk klemme.

Beskyldninger mod de ledige og skingre krav danner klangbund for en offensiv mod dagpenge- og kontanthjælpssystemet

af Henrik Herløv Lund, økonom, cand. scient adm.
Med afsæt i den lave ledighed har arbejdsgiverorganisationer, liberale økonomer og borgerlige politikere kastet sig ud i offensiv for stramninger i arbejdsmarkedspolitikken. Det erklærede formål er at modvirke mangel på arbejdskraft, så lønstigninger forhindres, og der ikke opstår flaskehalse i produktionen.

Det er chokerende, at byrådet igen lægger op til voldsomme besparelser på børn- og ungeområdet, blot to år efter, at institutionerne sidst blev ramt af en stor sparerunde

fra BUPL Århus
Nu foreslåes nye massive personaleforringelser og omfattende strukturændringer, som vil nedbryde årtiers institutionsudvikling og -kultur.
For alle, der har deres gang i institutionerne, er det indlysende, at spareiveren er gået for vidt.

Venstre-borgmesteren i vækstkommunen Ringe har sagt: ¤¤Vi vil gerne give de nye beboere den service, de efterspørger, men så bliver vi straffet økonomisk¤¤

af Jens Chr. Stausholm Christensen
Han henviser til finansministeren, der truer med at skære i bloktilskuddet til de kommuner, hvis udgifter stiger mere end 0,5 procent. Kommunerne skal overholde regeringens stramme udgiftsloft, også selvom om udgifter til veje, daginstitutioner, skoler og serviceydelser stiger i vækstkommuner, som kommer i økonomisk klemme.

Beskyldninger mod de ledige og skingre krav danner klangbund for en offensiv mod dagpenge- og kontanthjælpssystemet

af Henrik Herløv Lund, økonom, cand. scient adm.
Med afsæt i den lave ledighed har arbejdsgiverorganisationer, liberale økonomer og borgerlige politikere kastet sig ud i offensiv for stramninger i arbejdsmarkedspolitikken. Det erklærede formål er at modvirke mangel på arbejdskraft, så lønstigninger forhindres, og der ikke opstår flaskehalse i produktionen.

Den rangliste over skolers ¤¤undervisningseffekt¤¤, som tænketanken Cepos for nylig præsenterede, er dårligt statistiker-håndværk.

Det mener Peter Allerup, professor i pædagogisk statistik.
- Teknisk er den til 03, i indholdsmæssig forståelse er den til 00. men i formidling til medierne skal Cepos have 13, siger Peter Allerup til fagbladet Folkeskolen.
- Det, der er tilbage, når man har elimineret effekten af forældrenes socioøkonomiske baggrund, er en hel bunke tilfældigheder, mener Peter Allerup og kalder listen værdiløs.

Danskerne arbejder mere og mere. Fra første kvartal sidste år til samme kvartal i år er antallet af arbejdstimer steget med 6,6 procent

I samme periode fik 1,8 procent flere et job. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Samlet set betyder det, at den enkelte har fået længere arbejdstid. Stigningen er blandt andet sket indenfor byggeriet.
Dem gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er i dag 1600 timer per lønmodtager. I OECD-landene er det tilsvarende tal 1700 timer.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS