16 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

ISS skal gøre rent på en række stationer, selvom Bandanmark var billigst. Uanstændigt, fastslår forhandlingssekretær i 3F

I oktober sidste år blev Banedanmark Entreprise vraget efter at have afleveret det billigste tilbud på rengøring af stationer. En opgave, der kunne have sikret 30 nye offentlige arbejdspladser.
I stedet gik opgaven til ISS, selvom prisen var eneste succeskriterium for, hvem der skulle have ordren.
Banedanmark Entreprise afviser at man har fejlfortolket tallene og afleveret urealistisk lave tilbud på at rengøre stationer.

En kvalitetskontrol af rengøringen på fem skoler i Silkeborg har vist, at standarden på skolerne er uacceptabel, og det har rengøringsassistenterne fået ansvaret for

Det gjorde dem så rasende, at de var tæt på at nedlægge arbejdet i mandags. De mener, kritikken er urimelig, og derfor holdt de fagligt møde på Nørrevangskolen, skriver Midtjyllands Avis.
- Tiden til rengøringen er blevet halveret gennem de senere år, og rengøringsassistenterne knokler virkelig, siger Christian Juhl, der er formand for rengøringsassistenternes fagforening 3F.

Det er koldt at være hjemløs i øjeblikket. I Odense bliver de hjemløse hver dag sendt ud i kulden i ni timer.

Kirkens Korshær og Odense kommune driver to varmestuer, men de er lukket fra kl 13.30 til 23.30. Det betyder, at de hjemløse ikke har nogen steder at gå hen og få varmen i denne tid, hvor vinteren for alvor er over os.
Socialrådmand i Odense, Erik Simonsen (R) siger ifølge DR Fyn, at han ikke vil love, at der bliver åbent i flere timer. Han vil se på, om han kan gøre noget, men Erik Simonsen siger samtidig, at han ikke har pengene.

Risø-undersøgelse viser, at jorden ved Thule er forurenet med plutonium

Statsministeren åbner atter sagen om den atombevæbnede amerikanske fly, der styrtede ned ved Thule-basen i 1968. Sagen har været lukket siden 1995, da den daværende socialdemokratiske regering besluttede at betale 50.000 kroner til hver arbejder, som var med til at fjerne radioaktive vragrester og forurenet sne.

Mindre end et år efter, at Danish Crown lukkede sit slagteri i Hjørring, åbner et nyt slagteri i Vrå, som ligger omkring 15 kilometer væk, skriver Politiken

En kreds af lokale svineproducenter står bag det nye slagteri, som får navnet Danish Meat Company. Regeringen har, som led i en såkaldt vækstpakke for det nordjyske område, godkendt at der gives 4,1 millioner kroner i offentlig støtte til at starte det nye slagteri.

Venstre`s Ungdom har politianmeldt tøjfirmaet Fighters+Lovers. Justitsministeren afviser at gå ind i sagen, før politiet har konkrete beviser

Dansk Folkeparti var på terrorrist-jagt i Folketinget i går. Med terrorloven i hånden krævede Peter Skaarup, at der straks bliver grebet ind overfor tøjfirmaet Fighters +Lovers, der i sidste uge begyndte at sælge t-shirts til støtte for befrielsesbevægelserne PFLP i Palæstina og FARC i Colombia, der står på EU`s terrorliste.

Det ser ud til, at oppositionen går i flyverskjul og venter på bedre tider. Det har man aldrig vundet valg på, siger Dennis Kristensen fra FOA

Socialdemokraterne er på trapperne med et skattestop, der ligger meget tæt op ad VC-regeringens skattestop.
Det nye skatteudspil vil blive præsenteret på lørdag, når partiets hovedbestyrelse og folketingsgruppe holder fælles møde.
Men det nye udspil giver ballade i partiet og i fagbevægelsen. Det er især partitoppens løfter om at ville frede boligejernes formuer, der bliver angrebet.

Retssikkerheden for de svage grupper sættes på spil i regeringens udkast til politi- og domstolsreform, mener forbundssekretær i 3F, Ulla Sørensen

Reformen vil især ramme dem, der får bevilget fri proces. Regeringens ide er at forenkle processen i såkaldte småsager.
Småsager er dem, der er mindre end 50.000 kroner. Forenklingen går ud på, at den tiltalte først får advokathjælp når han/hun skal i retten. I dag får man en advokat til at forberede sin sag.

Den sigtede dansktyrkiske mand i Glostrupsagen, som sidder fængslet i Sarajevo, må ikke snakke med sin danske advokat. Dermed bliver hans retsstilling krænket, mener advokat Christiane Schaumburg

Forsvarsadvokaten må hverken tale med sin klient om oplysninger i sagen, der er fremlag i retten, eller som hun har fået af politiet. Det fastslog retten i Brøndbyerne mandag.
Dansktyrkeren er fængslet i Sarajevo og er mistænkt for at planlægge en terrorhandling et eller andet sted i Europa.

Politiet drukner i klager over uberettigede anholdelser på Christiania. Bare de seneste par måneder har statsadvokat Karsten Hjort modtaget mere end tyve sager fra folk, der er blevet anholdt for små lovovertrædelser

Det kan være for at have råbt ukvemsord efter politifolk eller for at have haft en mindre klump hash i lommen. Den første sag, der er afgjort, er en kvinde, der blev anholdt i fem timer fordi hun nægtede at holde sin hund i snor.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS