Risø-undersøgelse viser, at jorden ved Thule er forurenet med plutonium
Statsministeren åbner atter sagen om den atombevæbnede amerikanske fly, der styrtede ned ved Thule-basen i 1968. Sagen har været lukket siden 1995, da den daværende socialdemokratiske regering besluttede at betale 50.000 kroner til hver arbejder, som var med til at fjerne radioaktive vragrester og forurenet sne.
Nu har forskere fra Risø dokumenteret forhøjede tal for plutonium i jorden ved Narssarssuk tæt på Thule. Det betyder, at der eksisterer sundhedsfarer for mennesker, der lever i området i dag.
Nu har Fogh Rasmussen i et brev til Junibevægelsens medlem af EU-parlamentet, Jens Peter Bonde, sagt ja til at genåbne sagen, skriver ugeavisen Sermitsiak:
'Sundhedsmyndighederne er blevet bedt om særskilt at vurdere Risø-undersøgelsens betydning for de arbejdere, som i 1968 arbejdede på Thulebasen', skrev statsministeren den 30. december.
Jens Peter Bonde er tilfreds, men ikke helt. Han ønsker også at regeringen forholder sig til den strålingsfare, som eksisterer for folk i dag.
Sagen er rejst i EU-parlamentet. I dag udpeger et udvalg under parlamentet en ordfører i Thule-sagen. Tidligere har EU-parlamentet bedt den danske regering om at gennemføre årlige helbredsundersøgelser og give adgang til patientoplysninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278