01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tyske nazister demonstrerer i Danmark, efter at Hess-manifestationen er blevet forbudt i hjemlandet. Omkring 100 nazister var på gaden i Kolding i lørdags

af Linda Hansen/Monsun
Til minde om den nazistiske martyr Rudolf Hess marcherede knapt 100 nazister i lørdags i Kolding. Der var primært tale om tyske nazister med opbakning fra danske og svenske trosfæller. Efter aftale med politiet fik nazisterne lov at 'gå en tur' på to-tre kilometer langs havnen med et større politiopbud. Marchen endte med taler på en græsmark i Koldings udkant.

De seneste hastighedsnedsættelser mellem København og Århus er utryk for at politikerne får hvad de betaler for, fastslår Banedanmark direktør

I weekenden føjede Banedanmark Århus-København til listen over strækninger, hvor samtlige tog skal køre med nedsat hastighed. Både IC- og lyntog fik besked på at sætte farten ned fra 180 til 120 kilometer i timen, af hensyn til sikkerheden.
Banedanmarks tekniske direktør, Eigil Sabroe, fastslår i et kort svar til Arbejderen, at situationen er udtryk for, at politikerne får, hvad de betaler for.

Drop tudefjæset - der er råd til at genoprette de udhulede overførselshindkomster og investere i uddannelse og velfærd, viser Enhedslisten i sit finanslovsudspil

Staten skal investere massivt - både med penge og med arbejdskraft - i uddannelse og velfærd, foreslår Enhedslisten i deres bud på finansloven for 2006, som partiets folketingsmedlemmer præsenterede i går.

Forsvarsminister Søren Gade kan godt skaffe et flertal for at sende flere soldater til Afghanistan. Hvis han kan finde soldaterne, vel at mærke

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet støtter ideen om at sende flere soldater, skriver Politiken.
- Men problemet er, at forsvaret i øjeblikket ikke har flere at sende. Målet i det nye forsvarsforlig er, at vi kan have 2.000 soldater ude på international opgaver samtidig. Men det tal har vi ikke nået endnu, siger Per Kaalund, forsvarsordfører for Socialdemokraterne.

Det går fantastisk godt med borgernes frie valg, mener regeringen, som i går offentliggjorde rapporten ¤¤Tid til status - erfaringer med frit valg¤¤

- Frit valg er en af regeringens største landvindinger. Jeg undrer mig over, at der skulle gå 2002 år efter Kristi fødsel før danskerne fandt på at indføre det frie valg. Nu er det kommet for at blive, siger finansminister Thor Pedersen.
Regeringen mener, at befolkningen har taget godt imod det frie valg. Men først om fem til syv år er det frie valg fuldt udbredt.

Den socialdemokratiske hovedbestyrelse godkendte i weekenden Helle Thorning-Schmidts oplæg om at ændre efterløn og pensionsalder

Ifølge partiets informationsafdeling var der under debatten kun opklarende spørgsmål og beslutningen blev taget uden afstemning.
Forslaget går blandt andet ud på år for år at hæve både pensionsalderen og efterlønsalderen med to måneder om året. Folkepensionsalderen skal i år 2026 nå op på 67 år og efterlønsperioden skal først begynde ved 62 år - mod 60 år i dag.

Støt kampen om ytringsfriheden, lyder opfordringen fra DKP/ML til sine søsterpartier

I dag udsender DKP/ML en opfordring til 31 kommunistiske partier i Europa om at deltage i den internationale kampagne mod EU's terrorlovgivning og terrorlister.
Det sker som en direkte reaktion på anklagerne mod Oprørs talsmand, Patrick Mac Manus og Københavns byrets dom, der forbyder Oprørs appel som opfordrer til kamp mod terrorlovene.

Natten mellem den 22. og 23. august gør slaverne i den franske koloni Santo Dohmingo ( i dag Haiti og Den Dominikanske Republik) oprør. Oprøret, som bliver ledt af den tidligere slave Toussaint L`Ouverture, bliver startskuddet på næsten 100 års kamp for afskaffelse af slaveriet, der slutter i Brasilien i 1888

Dagen i dag er derfor også den internationale dag til minde om slavehandelen og dens afskaffelse, der bliver vedtaget af FN-organisationen UNESCO i 1998.
Der har tidligere været oprør blandt slaver i kolonierne på det amerikanske kontinent.

¤¤Stands, rejsende! Den jord, du træder på, var engang vidne til, at en generation gik tabt. Lyt! I denne stille høj banker en hel nations hjerte.¤¤ Således står der på skrænten ved den lille by Kilitbahir, hvor der under Første Verdenskrig blev udkæmpet et langvarigt militært slag.

af Torben Retbøll
Hvordan kommer man til Gallipoli? Hvordan kommer man rundt på halvøen, når man er kommet dertil? Hvad kan man se på stedet i dag?

Farvekopimaskinernes indtog har øget mængden af falske pengesedler, men også virtuelle penge i onlinespil kan kopieres og sælges.

af Michael Rützou
Online-spil, hvor spillere fra hele verden bevæger sig rundt i virtuelle verdener på internettet, slås, handler og interagerer med hinanden, er indenfor de sidste år blevet til en multimilliard-forretning for spilfirmaerne. Også for de mest 'kreative' sjæle blandt spillerne er der penge at tjene.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS