Natten mellem den 22. og 23. august gør slaverne i den franske koloni Santo Dohmingo ( i dag Haiti og Den Dominikanske Republik) oprør. Oprøret, som bliver ledt af den tidligere slave Toussaint L`Ouverture, bliver startskuddet på næsten 100 års kamp for afskaffelse af slaveriet, der slutter i Brasilien i 1888

Dagen i dag er derfor også den internationale dag til minde om slavehandelen og dens afskaffelse, der bliver vedtaget af FN-organisationen UNESCO i 1998.
Der har tidligere været oprør blandt slaver i kolonierne på det amerikanske kontinent.
Oprøret i 1791 er ikke bare et oprør mod slaveriet som system, det svækker også slavehandlen og kolonisystemet i Caribien.
Da oprøret bryder ud, er der omkring 480.000 afrikanske slaver, der er 60.000 'farvede' og 20.000 hvide, der ejer al jord og rigdom.
Slaverevolten udvikler sig til en egentlig befrielseskrig, som kommer til at vare i 12 år.
Gennem parolen 'generel frihed til alle' samlede L`Ouverture en regulær hær.
Den 4. februar 1794 vedtager den franske nationalforsamling et dekret, der afskaffer slaveriet i Santo Domingo.
Toussaint L`Ouverture bliver udnævnt til general. Efter Napoleon Bonapartes statskup sender Frankrig stor militær styrke til øen for at genindføre slaveriet. Bevægelsen bag L`Ouverture kalder til folkeoprør. Selvom L`Ouverture tages til fange, må Frankrig kapitulere og 28. november bliver øen den første selvstændige stat i Caribien.