13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Meta Fuglsang mener ikke, at Villy Søvndal står for fornyelse, og melder sig derfor selv til formandsposten i SF

Hun er 44 år, advokat i Næstved og har siddet i byrådet i Vordingborg, men aldrig i Folketinget. Desuden overvejer den unge stemmesluger, Pia Olsen, at stille op.

Amnesty International advarer mod, at Danmark sender afghanske flygtninge tilbage til hjemlandet. Det er alt for usikkert

Den 21. og 25. februar skal flere afghanske flygtninge have prøvet deres sager i Flygtningenævnet, efter at Udlændingestyrelsen har inddraget deres opholdstilladelse.
Men flygtninges opholdstilladelse kan ifølge FN's regler kun inddrages, hvis der er fundamentale og varige forandringer i hjemlandet med en velfungerende regering og et effektivt retssystem.

Højreekstrem hjemmeside registrerer kendte danske jøder på en hjemmeside. Den balancerer på kanten af lovgivningen, vurderer talsmand for Demos.

En ukendt gruppe højreekstremister er kommet i mediernes søgelys, fordi de registrerer kendte danske jøder, hovedsageligt inden for medieverdenen, på internettet.
Sidens talsmand 'Allan' benægter på hjemmesiden, at der er tale om en nazistisk side, men sidens indhold viser, at der er tale om den gamle nazistiske sang om jødernes overtagelse af verden.

850 ansatte på den polske tobaksfabrik House of Prince, HoP, får ny fagforening

Det er resultatet af det uformelle møde, som Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, deltog i i starten af denne måned. Mødet foregik sammen med repræsentanter fra det polske fagforbund Solidarnosc og fagligt interesserede ansatte i Scandinavian Tobaccos fabrik i Jawornik nær Krakow, skriver NNF på sin hjemmeside.

Alt tyder på, at Pia Kjærsgaard får indflydelse på det nye regeringsgrundlag. Hun har ønsket at få genindført den gamle mesterlære ´af hensyn til især de bogligt svage´

Formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, EEO, er modstander af regeringens planer om mesterlære. Han mener, at det blot virker som endnu en måde at skære ned på udgifterne til uddannelserne. Han peger på, at det i dag er praktisk taget umuligt at være håndværker, hvis man ikke kan læse en arbejdstegning eller skriftligt dokumenterer, hvilke job man har udført.

Fredag aften besluttede borgerrepræsentantionen i København at indgå forlig med virksomheden Accenture, der har været skyld i mere et halvt års lønkaos for 50.000 offentligt ansatte

Accenture skal betale 15 millioner kroner som kompensation for de fejl og mangler, der har været med indførelsen af Accentures lønsystem i kommunerne. Men den private virksomhed fortsætter med at administrere de ansattes løn.
Det vækker harme hos forbundet Fag og Arbejde, FOA.

Ansatte med maveonde, der beordres til at sidde ved kassen med ble, er blot et af mange eksempler på ALDIs behandling af sine ansatte.

HK's afdeling i Hjørring har ikke de bedste erfaringer med supermarkedskæden ALDI.
Et af de grovere eksempler, som fagforeningen har kendskab til, drejer sig om en kvindelig ansat, som blev syg med maveonde, mens hun var på arbejde. Hun fik ikke lov at tage hjem, men blev i stedet beordret til at tage ble på og passe arbejdet ved kassen.

- Vi vil se tusindsvis af landmænd gå konkurs i de kommende år, forudser Egon Sørensen. På sigt vil fødevaremonopolerne bruge østeuropæiske dyr i produktionen.

Det er navnet på en ny husmandsbevægelse, der er under opbygning i Danmark. Og det er husmandsbevægelse med stort H. For foreningen er dannet i direkte opposition til storbønderne i landbrugets top og hele det agroindustrielle kompleks, der i dag sidder tungt på magten.

Småbønder og slagteriarbejdere må finde hinanden i en fælles modstand, siger sjællandsk landmand.

- Vi har sagt til NNF og LO-Midtsjælland, at vi vil hjælpe med at finde producenter til et nyt slagteri i Ringsted.
Sådan siger Henrik Schou, der er næstformand i foreningen 'Frie Bønder-Levende Land' til Arbejderen.

Søndag marcherede omkring 7000 nazister i den tyske by Dresden

Nazisterne udnyttede 60-året for de allieredes bombardement af Dresden til deres manifestation, som samlede unge og gamle nazister fra hele Tyskland samt fra nabolande, skriver den tyske avis Junge Welt.
Antifascister forsøgte uden held at stoppe den nazistiske demonstration med en række moddemonstrationer. Den største samlede omkring 10.000 mennsker, der sagde nej til myter om at tyskerne var verdenskrigens ofre.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS