12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kun 12 procent får arbejde på den arbejdsplads, hvor de har været ansat med løntilskud. Løntilskud er en fiasko, konstaterer Træ-Industri-Byg.

Forbundet Træ-Industri-Byg kan nu dokumentere, at løntilskud ikke er det mest effektive middel til at skaffe folk i varig beskæftigelse.
- Det er kun 12 procent af vores medlemmer, der får arbejde på den arbejdsplads, hvor de har været ansat med løntilskud typisk i seks måneder, siger Claus Paulsen, vicekasserer i TIB, til Arbejderen.

Enlige mødre må slås en ulige kamp for at komme ud af fattigdom, mener Mødrehjælpen.

Mens politikerne i valgkampen lover skattelettelser til de rige og billigere børnepasning og højere børnecheck til mellemindkomsterne/middelklassen, så sakker de dårligst stillede danskeres levevilkår bagud.
En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) og Københavns Universitet viser, at de sociale skel i Danmark er vokset i de seneste 25 år.

Trafikministeren er klar til at sikre profit til private entreprenører i 27 år. Alt hvad de skal gøre er at bygge en motorvej for Sønderjyllands Amt

Når motorvejen er færdig i år 2010, lejes den ud til amtet i 27 år for en årlig leje, der starter med 75 millioner kroner, stigende til 140 millioner kroner i år 2036. Herefter bliver motovejen amtets ejendom.
Motorvejen skal gå fra Sønderborg til den jyske motorvej ved Kiplev.

I 2005 vil indsatsen over for blandt andre handicappede, alkoholikere og prostituerede falde i en række kommuner eller i bedste fald bare gå i stå

Det viser en rapport, som Rådet for Socialt udsatte offentliggør i dag, skriver Jyllands-Posten.
I 2001 og 2003 er pengene til området for socialt udsatte grupper steget med henholdsvis tre og ti procent. Men kigger man i kommuners og amters budgetter for 2005, er der udsigt til et fald på to procent.

Dansk Folkeparti vil forbyde offentlige myndigheder at henvende sig til borgerne på andet end dansk. Heller ikke skolelærere må tale med deres elever på andet end dansk, hverken i timerne eller i frikvartererne

Forslaget kommer på baggrund af, at Københavns Energi har lavet en vejledning på fem forskellige sprog til deres kunder, heriblandt arabisk.

SF kræver, at Justitsministeriet igen undersøger foreningen Hizb ut Tahrir. Det sker efter, det er kommet Holger K. Nielsen for øre, at Hizb ut Tahrir angiveligt har advaret muslimer her i landet mod at stemme ved folketingsvalget

Hvilke overvejelser gør en havnearbejder sig i anledning af valget? Arbejderen kiggede forbi varmestuen ved korn- og foderstoffirmaet Hedegaard i Aalborg, hvor en flok havnearbejdere på skift holdt pause i arbejdet med at losse et skib for tonsvis af korn

Jerry Gordon Andersen, 35 år. Har arbejdet som havnearbejder i 17 år.
- Jeg synes at flygtningespørgsmålet er det vigtigste i valgkampen. Der skal strammes op, for det er for nemt at komme ind i landet i dag, og jeg tror ikke, at alle dem, der kommer, er rigtige flygtninge.

Flere udliciteringer af tog- og busdriften i Norden får Arriva til at gå i offensiven.

Transportgiganten Arriva Danmark lugter guld. Selskabet har netop skiftet navn til Arriva Skandinavien - og det er ikke tilfældigt. Arriva drømmer om at sætte sig tungt på det svenske marked.
De svenske myndigheder har foreløbig udbudt fem store bidder af den kollektive transport til en samlet værdi af tre milliarder kroner. Den svenske tog- og busdrift er, totalt set, mellem to og tre gange større end i Danmark.

De ansatte i kommunerne er utrygge. Om få måneder beslutter Folketinget sig for en helt ny struktur. Men ingen af de mange tusinde i kommuner og amter ved i dag, hvad der skal med deres arbejdsplads

- Kommunalreformen bør være en del af de emner, der diskuteres i valgkampen. Men det sker ikke og det har jeg det underligt med, siger Helle Pedersen, fællestillidsrepræsentant for 600 HKere på Esbjerg Rådhus, til DR Regionerne.

Hovedbestyrelsen i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet NNF er tilfreds med forliget med arbejdsgiverforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark

Overenskomstforliget bliver nu sendt til afstemning blandt medlemmerne. Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort den 11. februar.
- Vi har måtte give køb på enkelte områder. Det element der gør mest ondt, er at vi har aftalt at udvide den daglige nominelle arbejdstid fra otte til ni timer, siger NNF's chefforhandler Flemming Mogensen.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS