Flere udliciteringer af tog- og busdriften i Norden får Arriva til at gå i offensiven.
Transportgiganten Arriva Danmark lugter guld. Selskabet har netop skiftet navn til Arriva Skandinavien - og det er ikke tilfældigt. Arriva drømmer om at sætte sig tungt på det svenske marked.
De svenske myndigheder har foreløbig udbudt fem store bidder af den kollektive transport til en samlet værdi af tre milliarder kroner. Den svenske tog- og busdrift er, totalt set, mellem to og tre gange større end i Danmark.
Nu erklærer Arriva Danmarks administrerende direktør, Johnny Hansen, at målet er at fordoble Arrivas omsætning fra to milliarder i dag til fire milliarder i løbet af bare fire år.
Udover at udvide aktiviteterne i Sverige lægger Arriva også billet ind på den hjemlige Kystbane.
- Vi satser på at vokse med enten organisk vækst eller ved opkøb, som vi har gjort det i Danmark med købet af Combus og købet af det veldrevne jyske selskab Wulff Busser med 600 medarbejdere sidste år. Får vi tilsvarende muligheder i Sverige, vil vi slå til, fastslår Arriva-direktør Johnny Hansen overfor Berlingske Tidende.
Arriva er igang med at oprette et fælles skandinavisk hovedkontor ved Københavns Lufthavn.
Desuden er Arriva ved at etablere sig i Stockholm, fordi byen er igang med at udlicitere 'Pendel-toget', der svarer til det danske S-tog, med en omsætning på næsten én milliard kroner.
Herhjemme er Arriva det største busselskab, og sidder på cirka 40 procent af al offentlig buskørsel. Arriva Skandinavien har cirka 4000 ansatte - det er mere end en fordobling siden år 2000.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278