09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Takststyring drejer udviklingen væk fra et sygehusvæsen, der er til alles bedste, og er kun til gavn for en lille gruppe patienter, siger formand for speciallægerne.
De kirurgiske læger på Nyborg Sygehus er kommet i søgelyset. Det skyldes at 290 ud af 310 henviste patienter fra den kirurgiske afdelings venteliste er blevet behandlet på netop de to privatklinikker, hvor de pågældende læger har et bijob i deres fritid.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I alt 13 privathospitaler i Danmark har nu valgt at sige ja til Amtsrådsforeningens tilbud om en ny prisaftale for operationer
Det er prisen for behandling af patienter indenfor det såkaldt frie sygehusvalg, der forhandles i øjeblikket.
Størstedelen af privathospitalerne, med Hamlet A/S i spidsen, vil dog fortsat ikke sige ja til aftalen. De mener ikke, at de er i stand til at operere til den tilbudte pris.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det bliver sværere og sværere for forbrugerne at sikre sig adgang til GMO-frit mad
Senest har slagterikoncernen Danish Crown besluttet at stoppe produktion af GMO-frit svinekød. Det betyder, at forbrugerne må købe økologisk, hvis de vil undgå GMO-kød.
- Men der er i dag ikke tilstrækkelig med udbud af økologiske varer til, at alle forbrugere har den mulighed, siger Keld Albrechtsen, der er fødevareordfører for Enhedslisten.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Syv danske miljøorganisationer anbefaler samlet, at atomkraftværket Barsebäck ikke får fornyet sin miljøgodkendelse, men tværtimod bliver lukket i stedet for
Miljøorganisationerne - der blandt andet tæller NOAH - er samlet i kampagnen 'Den danske Barsebäckoffensiv' (BBOFF). Den har rejst kravet om lukning i et høringssvar, fordi Barsebäck-værkets ansøgning om at opnå ny miljøgodkendelse, netop behandles i øjeblikket.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stor vækst i antallet af fiskere, der søger ophugningsstøtte, på grund af EU«s fiskeripolitik.
Danske fiskere står i kø, for at komme ud af det kriseramte erhverv.
Direktoratet for Fødevareerhverv har modtaget ansøgninger fra i alt 203 fiskere, som ønsker at få ophugningsstøtte til at forlade erhvervet. Ved tidligere ansøgningsrunder har antallet ligger på 100-150.
- Det er et udtryk for, hvor desperat den økonomiske situation er i erhvervet, siger Thorkild Førby, der er formand for Danmarks Fiskeriforening til Jyllands-Posten.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsgiverne kan fra 1. juli slippe med helt ned til 500 kroner i godtgørelse for at snyde med ansættelsesbeviser.
I løbet af det sidste år er antallet af sager om manglende eller fejlagtige ansættelsesbeviser steget voldsomt i blandt andet HK. I 2002 havde HKs juridiske afdeling 169 sager. I 2003 var dette tal vokset til 245.
Domstolens praksis har ind til nu været, at idømme arbejdsgiverne lovens højeste grænse, for hvor stor godtgørelsen kan være.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De tre SiD afdelinger, der har ført retssagen om underbetaling af fem chauffører ved vognmand H. Christensen & Co, accepterer landsrettens godkendelse af underbetalingen
- Vi har vurderet, at der er for stor risiko for at tabe sagen, hvis vi forsøger at få den prøvet ved Højesteret, siger formanden for SiD Vestfyn, Per Hyldgaard, på vegne af SiD Vejle og Glamsbjerg Haarby, til SiD Fagbladet.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af arbejdsløse steg fra april til maj med 1500 fuldtidspersoner. Dermed er arbejdsløsheden steget med knap 2000 siden marts 2004, viser nye tal fra Danmarks Statistik
Men reelt er stigningen i arbejdsløsheden endnu større, fordi aktiveringen i maj også er steget, skriver LO.
De 2000 flere arbejdsløse er fortrinsvis over 30 år og især i alderen 30 til 39 år. I maj måned var det især medlemmerne af en a-kasse der blev arbejdsløse. De ikke forsikrede udgjorde 300 personer.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
300 ud af 430 ansatte på Danmarks største mejetærsker koncern AGCO (tidligere Dronningborg Maskinfabrik) i Randers vil i slutningen af august modtage en fyreseddel
Ingen ved endnu, hvem det er, der får sparket eller hvem der får lov at blive. Der skal bruges omkring 130 i montagen og i specialværkstedet.
Det skaber en trykket stemning på fabrikken beretter to maskinarbejdere i Randers Amtsavis.
- Vi vil jo gerne have klart besked. Jeg kunne forestille mig, at der er mange der ikke kan klare det rent psykisk, siger Henrik Brandt Øster.
09. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
HK er gået til kamp for arbejdsvilkårene i telesalgsbranchen, som er kendetegnet ved uorganiseret arbejdskraft, dårlig løn, stress, mobning og ubegrundede fyringer.
For nylig troppede seks HK-ansatte op ved IT Support Danmark i København med morgenbrød og løbesedler, der forklarede, at firmaet behandler sine ansatte for dårligt.
Aktionen var et led i en større kampagne, hvor HK sætter fokus på vilkårene for de ansatte i Call-centre og telesalgsvirksomheder.
Sider