04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Call-centre snyder ansatte

Call-centre snyder ansatte

Fredag, 09. juli, 2004, 00:00:00

HK er gået til kamp for arbejdsvilkårene i telesalgsbranchen, som er kendetegnet ved uorganiseret arbejdskraft, dårlig løn, stress, mobning og ubegrundede fyringer.

For nylig troppede seks HK-ansatte op ved IT Support Danmark i København med morgenbrød og løbesedler, der forklarede, at firmaet behandler sine ansatte for dårligt.
Aktionen var et led i en større kampagne, hvor HK sætter fokus på vilkårene for de ansatte i Call-centre og telesalgsvirksomheder.
Der er ansatte på IT Support Danmark, der tjener ned til 10.000 og nogle endog under 10.000 om måneden. Et medlem af HK har 232.000 kroner til gode og andre sager i IT Support går lige fra manglende løn under sygdom, manglende feriepenge og til at ansættelseskontrakten ikke overholder loven.
HK København har det seneste halvandet år modtaget 40 klager over call-centrene.
- Det er alvorlige sager om unge, der har fået en helt uhyrlig behandling. De bliver ansat under horrible vilkår. Branchen er simpelthen gennemsyret af råddenskab, siger faglig sekretær Tommy Romme fra HK.
De ansatte i Call-centre og telesalgsvirksomheder sælger blandt andet annoncer til hjemmesider og til telefonbøger. Andre har serviceopgaver for forskellige brancher, hvor virksomheder kan købe deres kundekontakt og markedsføring gennem et call-center.
Call-center-branchen har ry for at være en barsk wild-west branche. Dårlig løn, stress, mobning og ubegrundede fyringer er ofte arbejdsvilkårene. Call-centrene tiltrækker især uorganiserede unge, der lige skal tjene hurtige penge, fordi de bliver lovet guld og grønne skove. De forsvinder dog hurtigt igen, når de opdager, at lønnen er lav og arbejdsforholdene er dårlige.
I dag er der ansat mellem 20.000 og 30.000 i call-centre og blandt andet sociolog Niels Møller vurdere at antallet af ansatte de næste fire år vil blive fordoblet.
HK har udvalgt syv firmaer, som i løbet af sommeren kan se frem til at få besøg af fagforeningen, der tropper op ved hovedindgangen og uddeler informationsmateriale til de ansatte.
Samtidg gør HK opmærksom på hjemmesiden www.b.hk.dk. Her kan man skrive om sine oplevelser med call-centrene og læse, hvad andre har oplevet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland