25. jun. 2011 - 12:55 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nye ord, der kan komme i farezonen som ord, der er på vej ud kan være: højkonjunktur, byggeboom og måske euro?
Ord forsvinder. De dør, når de ikke bliver brugt. Umærkeligt er de væk. Dansk Sprognævn udgiver Retskrivningsordbogen, som dækker »rigssprogets almindelige ordforråd«. 43 ord, der befinder sig i farezonen, er sat på en liste over truede ord.
25. jun. 2011 - 12:48 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Højesteret underkender i går Integrationsministeriets administrative udvisning af tuneseren Slim Chafra, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for drabsplaner mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard.
– Afgørelsen sender et klart signal om, at hvis man skal udsende personer, så skal materialet være i orden, siger Slim Chafras forsvarer Tyge Trier til Danmarks Radio.
25. jun. 2011 - 12:48 -- Anonym (ikke efterprøvet)
S og SF stemte i går for stramningerne af udvisningsreglerne trods advarsler fra Røde Kors, Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp. Stramningerne betyder, at alle udlændinge, der har fået en fængselsdom, fremover skal udvises, hvis det ikke strider imod internationale konventioner. Kun Enhedslisten, Radikale og Kristendemokraterne stemte imod.
Også belønningen af de kommuner, som får en udlænding til at rejse tilbage til hjemlandet, blev vedtaget i går med stemmer fra VKO og Liberal Alliance.
25. jun. 2011 - 12:44 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Samtidig med at vi mødes med de øvrige landes delegationer her på den græske ø, får vi at vide, at Israel har besluttet at »tillade«, at der må leveres byggematerialer til 1200 boliger og 18 skoler i Gaza. Vi tolker det som vores første sejr.
24. jun. 2011 - 11:19 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens »grønne« plan forgylder landbruget med skattelettelser – men lægger afgifter på sprøjtegift i skuffen.
24. jun. 2011 - 11:16 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kommunerne sparer millioner ved at drosle ned på anbringelser af børn i plejefamilier eller på døgninstitutioner. Til gengæld lover mange borgmestre, at der skal bruges flere penge på forebyggelse af anbringelser. Men tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne også i år vil spare på det område, skriver Politiken.
Dansk Psykolog Forening har analyseret kommunernes budgetter for 2011 og konkluderer, at kommunerne vil spare 400 millioner kroner på den forebyggende indsats i forhold til udsatte børn. Det er en nedskæring på syv procent.
24. jun. 2011 - 11:16 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Indvandrere og deres efterkommere giver et årligt overskud på knap to milliarder kroner til den danske statskasse. Det viser nye beregninger over prisen på indvandring lavet af tre af forskere fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Overskuddet er beregnet ud fra tal fra Finansministeriet fra 2004 fremskrevet til 2008-tal.
24. jun. 2011 - 11:15 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Efter knap tre års levetid er landets første private skadestue lukket igen. Der var simpelthen for store omkostninger i forhold til antallet af patienter, som ville og var i stand til at betale priserne på Skadestuen.nu. Derfor er den nu gået konkurs.
Skadestuen.nu åbnede den 1. august 2008 på Rolighedsvej på Frederiksberg. I starten gik det trægt med forretningen, men i september sidste år lød meldingen, at nu begyndte patienterne at strømme til, og der tegnede sig en rigtig god forretning. Det holdt altså ikke stik.
24. jun. 2011 - 11:07 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ordningen med lægekonsulenter i Jobcentrene afskaffes, og der oprettes et mini retslægeråd i alle regioner, som i særlige tilfælde kan bruges af kommunerne mod betaling.
Åbent brev fra Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS
Til beskæftigelsesminister Inger Støjberg angående lægekonsulenterne
24. jun. 2011 - 11:06 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Henrik Jepsen, chauffør, Haderslev
På 3F’s hjemmeside kan man nu læse, at vognmændene i ITD har fået en genial idé!
Og hvad går den så ud på? Jo, man vil have ændret godskørselsloven, som i dag kræver, at den, som holder i rattet på et dansk indregistreret køretøj, også bliver aflønnet efter gældende OK.
Denne lov ville kunne sikre stabile transportpriser og gode løn/arbejdsforhold. Altså et plus for begge parter!
Sider