Nye ord, der kan komme i farezonen som ord, der er på vej ud kan være: højkonjunktur, byggeboom og måske euro?

Ord forsvinder. De dør, når de ikke bliver brugt. Umærkeligt er de væk. Dansk Sprognævn udgiver Retskrivningsordbogen, som dækker »rigssprogets almindelige ordforråd«. 43 ord, der befinder sig i farezonen, er sat på en liste over truede ord.

En del af dem kan undre, for de er stadig i brug. Bruger en del af dem selv i al fald. Et meget smukt gammelt ord er »kålhøgen«, som betyder en opblæst og indbildsk person. Andre ord er »ufortøvet« som betyder rask og øjeblikkelig handlekraft.

»Ødeland«, som bruges om en, der ødsler penge bort. »Vindbøjtel« om en der skifter holdninger. Kender vi ikke også brødflov, charlatan, djærv, dosmerseddel, fløs, og flottenhejmer?

I forhold til den konservatisme, der ellers gør sig gældende på sprogområdet, kan det undre, at ordene er på vej ud af ordbogen. Sådan forsvinder ord.

Permanent

»Permanent« indgår stadig i Retskrivningsordbogen. Til gengæld røg det ud af en pressemeddelelse, som det danske udenrigsministerium distribuerede i udlandet om grænseaftalen. Regeringen forsøgte med en fiks manøvre at gyde olie på vandene.

I pressemeddelelsen om »Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol)«, som aftalen hedder, var permanent strøget. Så set fra udlandet er der ikke tale om en permanent kontrol.

Man kan godt forstå, at nogle undrer sig og begynder at tale om opportunistisk vindbøjtleri. Hele bataljen fejes til side af et kålhøgent ministerhold.

EU har været nogle ødelande. Enorme ressourcer er ødslet bort. Lande som Grækenland, Spanien og Portugal har haft en udpræget spekulationsøkonomi og kom først i vælten. Grækenland er ved at gå ned og bliver tvunget til at tage den samme medicin, som IMF tvang flere af de latinamerikanske og afrikanske lande til. Privatiser statslige selskab, sælg alt, hvad der er noget værd og dereguler.

Store værdier i form af selskaber, havne, bydele – alt – sælges for en slik. Pengene skal bruges til at afvikle gæld, så især tyske og franske banker kan få deres penge. De var med i spekulationerne, da de kastede noget af sig. Nu, hvor kollapset er i gang, trækker de de sidste værdier ud af landene.

Det er ikke underligt, at folk i Grækenland bliver vrede. De har levet med et korrupt regime, som har gjort livet nemt for svindlere og private virksomheder. Nu pålægges den almindelige græker at bære konsekvenserne.

Derfor ville det i virkeligheden – når det skal være – bedre at lade landet gå bankerot for i højere grad bevare kontrollen. Heller være fattig med muligheder end fattige og flået for potentialer og handlefrihed.

Aksen

På tysk initiativ mødtes en kernegruppe af EU-lande forud for EU-topmødet torsdag aften, hvor alle regeringscheferne samles.

Frankrig og Tyskland, dem med de banker der har mest i klemme i Grækenland, er ikke trygge ved de mange regeringsledere, som EU nu består af. Det store EU kan være godt nok til kontrol, men det er ikke helt velegnet, når nogle lande vil lave aftaler, der specielt gavner dem. Derfor fraktionsmødet.

Krisen er alvorlig. Derfor deltog både EU's præsident, Herman Van Rompuy, kommissionsformand José Manuel Barroso, chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, samt eurogruppens formand, Jean-Claude Juncker, i fraktions-topmødet.

Jean-Claude Trichet sagde inden mødet, at han frygtede, at gældskrisen ville sprede sig og slå ind i bankerne. Faresignalerne er tydelige: »Efter min personlige vurdering vil jeg sige; ja, det er rødt.«

Nye ord, der kan komme i farezonen som ord, der er på vej ud kan være: højkonjunktur, byggeboom og måske euro?