23. sep. 2010 - 11:32 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Faglig sekretær Allan Leegaard tror, at byggefagenes klimaplan rystede græsrødderne – på den gode måde altså.
For Byggefagenes Samvirke er det nyttigt at være med i det nye klimanetværk GNBO – Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling.
– Det kan vi bruge, når vi skal ud med vores budskab om behovet for og mulighederne i klimarenovering og bæredygtigt byggeri, siger Allan Leegaard til Arbejderen.
23. sep. 2010 - 11:22 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For knap halvandet år siden lovede Sundhedsministeriet at kulegrave, om ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen er faldet, efter at omkring 900.000 danskere har fået arbejdsgiverbetalt skattefri sundhedsforsikring.
Det lovede regeringen nemlig, da den fjernede skatten på sundhedsforsikringer. Men Rigsrevisionens beretning i 2009 viste, at det er højst usikkert, om forsikringerne har haft effekt for andre end de forsikrede selv. Derfor lovede Sundhedsministeriet at kulegrave effekten.
23. sep. 2010 - 11:21 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går blev endnu en dansk soldat dræbt, og en soldat blev hårdt såret ved en eksplosion fra en improviseret sprængladning. Eksplosionen skete syd for patruljebasen Bridzar seks kilometer nordøst for Gereshk.
Begge soldater blev evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, men den ene var død ved ankomsten. Ifølge HOK er de nærmeste pårørende er underrettet.
De to soldater kommer fra Charlie-kompagniet, der er udsendt fra Den Kongelige Livgarde.
23. sep. 2010 - 11:21 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danmark har i næsten politisk tavshed ændret den militære strategi i Afghanistan.
De udsendte danske soldater skal ikke længere jagte Taliban og dermed udsætte sig for farerne ved vejsidebomber og skudvekslinger. Det oplyser den ny bataljonschef i Afghanistan, oberst Lennie Fredskov, til TV 2 Nyhedernes udsendte medarbejder. I stedet har soldaterne trukket sig ind i hovedbyen Gereshk i Helmand-provinsen for at beskytte dens 70.000 indbyggere, skriver Ritzau.
– Vi tror, at vi kan opnå bedre resultater ved at ændre den måde, vi opererer på, forklarer bataljonschefen.
23. sep. 2010 - 11:20 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det vil ramme de svage, hvis der indføres brugerbetaling på universiteterne. Det mener de studerende, som kalder nyt forslag om brugerbetaling unfair.
23. sep. 2010 - 11:18 -- Anonym (ikke efterprøvet)
To socialdemokratiske borgmestre fra Norddjurs og Stuer har foreløbig meddelt, at de vil trodse regeringen og lade skatten stige. Alternativet er værre.
Flertallet af de 32 kommuner, som har søgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om lov til at lade skatten stige i 2011, har fået afslag.
Kun 12 kommuner har fået lov til at hæve skatten med tilsammen 300 millioner kroner.
23. sep. 2010 - 11:17 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Engang var DR kritisk,
skønt ikke spor politisk,
dog heller ej racistisk,
og næsten pacifistisk.
I dag man artigt nejer,
når dannebrogen vajer,
og vores frikorps vinder
et slag mod børn og kvinder.
For magten man sig maver
– men hvis man rigtig graver,
så finder man kanhænde
de brune lejesvende!
Erwin Neutzsky-Wulff
23. sep. 2010 - 11:14 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Oppositionen imod den folkevalgte præsident Hugo Chávez bliver fjernstyret og lønnet fra magtens korridorer i USA.
23. sep. 2010 - 11:09 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Per Jensen, Nordborg
Afghanistan bliver plyndret af mange fronter (Taleban, Nato og krigsherrerne).
Men i stedet for en FN-mission, som man gør i afrikanske lande, så kom storebror USA plus nikkedukker ind og plyndrede forstanden på de afghanere, som lever i en anden tid og kultur.
Men hvorfor gør USA så ikke det i Afrika?Jo, fordi opium, olie og andre givtige ressourcer lokker imperialister mere end hungersnød.
23. sep. 2010 - 11:09 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fra 1950 begynder USA en systematisk registrering af alle kommunister. Snart følger USA’s allierede efter, dog mere i det skjulte.
Den 23. september 1950 vedtager USA’s Kongres endegyldigt loven om registrering af kommunister og andre »undergravende elementer«
Den såkaldte McCarran Internal Security Act (McCarran’s Lov om Indre Sikkerhed) er opkaldt efter Patrick McCarran, senator fra Nevada for det Demokratiske Parti, der er en af Senatets mest rabiate antikommunister.
Sider