08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

fra Danmarks Fredsråd

Danmarks Fredsråd udtrykker sin varmeste medfølelse med ofrene for Israels angreb på nødhjælpsskibet Mavi Marmara.

Israels angreb på nødhjælpsskibet er aldeles uacceptabelt. Israel har dræbt og såret civile mennesker, der prøver at hjælpe andre civile.

Israel har ingen ret til at besætte palæstinensisk område, herunder inddrage internationalt farvand uden for Gaza.

Israels angreb på et nødhjælpsskib er helt ude af proportioner med staten Israels ret til at forsvare sig.

fra Hans A. Sørensen, formand for LO Horsens Hedensted

LO Horsens Hedensted opruster imod regeringens Dansk Folkepartis angreb på fagbevægelsen og børnefamilierne.

Fagbevægelsen i Horsens går nu samlet imod regeringens og Dansk Folkepartis genopretningspakke. Det står klart efter et tværfagligt tillidsrepræsentantmøde med omkring 100 lokale, fagligt aktive tirsdag aften den 1. juni, indkaldt af LO Horsens Hedensted.

Selvom regeringen og Dansk Folkeparti har ændret grænserne for børnechecken, vil en LO-familie stadig miste mere end dobbelt så meget som direktørfamilien som følge af spareplanen. Det viser nye opdaterede tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når pakken er indført i 2014 vil et almindeligt industriarbejderpar med to børn have mistet cirka 5.100 kroner om året, svarende til 1,4 procent af deres rådighedsbeløb. En familie, der består af en direktør og en højtuddannet og deres to børn mister 4.600 kroner hvilket svarer til 0,6 pct. af deres rådighedsbeløb.

Pædagogerne bliver oftere syge og skifter hyppigere job, når der er flere børn i børnehaven eller vuggestuen. Det viser en ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

Når der er flere børn på stuen, er sygefraværet højere blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. Hvis hver voksen i vuggestuen får ét barn mere at passe, vokser det korte sygefravær således med 16 timer om året per ansat. Det svarer til en stigning på 30 procent i det korte sygefravær.

Sidste halvdel af regeringens pulje på 15 milliarder kroner til nyt sygehusbyggeri skal fordeles efter sommerferien. Men regionerne har ansøgt om byggeprojekter for 30 milliarder.

Det viser en opgørelse, som Dagens Medicin har lavet.

Konkurrencen om at gætte navnet på en forfatter er afgjort. Rundvisningen på Vestre Kirkegård er slut og overskuddet er talt op.

Den 9. juni er en skelsættende dato i historien om den romerske kejser Nero og hans unge hustru Claudia Octavia.

Den 9. juni er en vigtig dato i  historien om den romerske kejser Nero og hans hustru Claudia Octavia. Det er en historie om overgreb, magtmisbrug og mord  og hvordan en kvinde mod sin vilje fanges i mændenes spil om magt.

– Året prismodtager er en varm og vidunderlig kvinde, der på en personlig og gennemprofessionel måde har fortolket vores musik gennem sit glødende hjerte og videre ud til alle os, der forelskede os i stemmen, i musikken og i Annisette.

Således lyder motivationen for, at forsangeren i Savage Rose, Annisette, er blevet hædret med Den Folkelige Sangs Pris, som uddeles hvert år under årsmødet i Folkehøjskolernes Forening.

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chef, har videregivet Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet til forfatteren Carsten Jensen på et grundlovsmøde arrangeret af Oplysningsforbundet DEO på Vartov i København.

– Carsten Jensen tildeles i år Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. Dette sker i dyb respekt for hans indsats for en demokratisk debat i Danmark. Han ser skarpt, til tider uforsonligt på verden. Ikke på mennesket, men på de systemer som de lever under, og med stor myndighed taler han magthaverne midt imod, sagde Bonnichsen i sin overdragelsestale.

Den længst fungerende journalist hos pressekorpset i Det Hvide Hus, 89-årige Helen Thomas, har trukket sig tilbage efter at være kommet i skudlinjen på grund af bemærkninger om Israel. I forbindelse med et jødisk arrangement i Det Hvide Hus blev Thomas af hjemmesiden RabbiLive.com spurgt, om hun havde en kommentar til Israel.

– Sig til dem, at de skal skride ud af Palæstina. Husk på, at disse mennesker er under en besættelse og det er deres land, sagde hun og påpegede, at israelerne kunne rejse hjem til »Polen, Tyskland, Amerika, alle andre steder«.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS