08 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svaret var Christian Christensen

Svaret var Christian Christensen

Onsdag, 09. juni, 2010, 10:37:51

Konkurrencen om at gætte navnet på en forfatter er afgjort. Rundvisningen på Vestre Kirkegård er slut og overskuddet er talt op.

Svaret var Christian Christensen
Arbejderen
Kirkegårdsvejleder Stine Helweg fortæller om Louis Pio, der stiftede Socialdemokratiet. Partiet har rejst en sten til hans minde på Vestre Kirkegård.

I forbindelse med at Kommunistisk Parti, afd. Syd i København inviterede læsere og venner til rundvisning på Vestre Kirkegård, udskrev vi en lille konkurrence.

I Arbejderen den 25. maj bragte vi en kort tekst om et begravelsestog fra Nørrebro over Vesterbro til Vestre Kirkegård.

En del læsere svarede rigtigt på spørgsmålet om, hvem der havde skrevet bogen, hvorfra teksten var taget. Svaret er Christian Christensen og bogen titel er »En rabarberdreng vokser op«.

Blandt de rigtige svar er der trukket lod om en falske rom, og vinderen blev Christian Juhl i Silkeborg, der – som mange vil vide – er formand for 3F i Silkeborg.

Han var en af flere læsere, der føjede en lille historie til sin besvarelse:

»Christian Christensen var – mens han boede ved Silkeborg medlem af vores fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening i Silkeborg

Og han var årsag til at fagforeningen fik en bod, da han fik generalforsamlingen med til at støtte et lokal tekstilstrejke.

Christian Christensen var desuden læremester for en anden af Silkeborgs venstreorienterede, nemlig Asger Jorn.

Asger Jorn rejste inden han døde en mindesten for Christian Christensen på De Små Fisk ved Sejs

På stenen står:

I FLUGT GAAR TIDEN OVER LIVETS BØLGER

DET FRISKE EVIG UNGE VERDENSHAV

DER MANGT ET LYST OG VENLIGT MINDE DØLGER

SOM GULD OG PERLER I SIN DYBE GRAV«.

Et andet rigtigt svar kom fra en læser i Esbjerg, der kunne fortælle:

»Der var i 1962 eller 63 – så vidt jeg husker – en diskussion i Land og Folk mellem historikeren Tage Kaarsted og avisen, hvor historikeren mente, at denne Eriksen havde overlevet det tidspunkt, der var angivet i bogen, og at historien derfor var forkert.«

Tak for alle svar.

Vinderrom er på vej til Silkeborg med førstkommende kurér.

Kommunistisk Parti afd. Syd i København oplyser, at der blev et overskud til Arbejderen på 3470 kroner ved arrangementet, hvor kirkegårdsvejleder Stine Helweg fortalte gode, spændende og muntre historier om livet og døden omkring »Det Røde Hav« på Vestre Kirkegård, hvor en række af arbejderbevægelsens ledere ligger begravet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2010 - 10:37   03. sep. 2012 - 10:59

Historie