Den 9. juni er en skelsættende dato i historien om den romerske kejser Nero og hans unge hustru Claudia Octavia.
Den 9. juni er en vigtig dato i historien om den romerske kejser Nero og hans hustru Claudia Octavia. Det er en historie om overgreb, magtmisbrug og mord og hvordan en kvinde mod sin vilje fanges i mændenes spil om magt.
Nero bliver i år 37 født ind i den magtfulde Domitius Ahenobarbus-klan. Og i en ung alder bliver han adopteret af Roms kejser Claudius, som har giftet sig med hans mor Agrippina. Som teenager begynder Nero sin opstigning mod magtens tinder, da han bliver prokonsul og medlem af senatet som 14-årig. Den 9. juni 53 befæster han som 16-årig sin magt ved at gifte sig med sin 13-årige stedsøster Claudia Octavia, kejser Claudius’ datter.
Året efter dør kejser Claudius, hvilket udløser voldsom magtkamp kejserfamilie. Den ender med, at Nero bliver kejser sidst på året. Undervejs har han formentlig blandt andet myrdet Claudias bror Britannicus. Da nu Nero er kejser, bliver Claudia aldeles uinteressant, og ægteskabet bliver et sandt helvede for den unge pige, der bliver groft mishandlet af sin brutale stedbroder.
Magtkampen slutter ikke, fordi Nero er blevet kejser. Nero bliver ofte beskyldt for endda at have myrdet sin egen mor i år 59, fordi hun skulle have lagt planer for at styrte ham fra magten.
Claudias situationen gårfra slemt til værre, da Nero gør sin elskerinde Poppæa Sabina gravid. Nero lader sig skille fra Claudia på falsk anklage om utroskab og gifter sig med Poppæa. Claudia sendes i eksil på øen Pandateria.
Trods sin unge alder er kejserinde Claudia voldsomt populær blandt romerne, som protesterer voldsomt imod hendes forvisning. I Rom bliver der opstillet statuer af hende dekoreret med blomster.
Skræmt ved udsigten til at miste folkets opbakning henter Nero Claudia til Rom og spærrer hende inde i et luksus-palads. I sidste ende beslutter Nero, at Claudia er for besværlig, og 9. juni 62 arrangerer han hendes død i et rituelt selvmord, hvor hun bliver bundet til en stol og får sin pulsåre skåret op af en slave.
Claudias død i en alder af 22 år er dog ikke enden på Neros problemer. Hans ægteskab med Poppæa er ingen dans på roser, og i år 65 dør hun, efter at Nero har sparket hende i maven, mens hun er gravid med deres andet barn. I årene efter bliver Nero stadig mere upopulær, især hos den rige adel, der er imod hans strenge skattepolitik. Efter flere mislykkede oprør sidder Nero i år 68 så usikkert i sadlen, at Senatet åbent truer ham med at lade ham piske til døde.
I den situation begår Nero selvmord og dør den 9. juni. Dermed slutter det romerske dynasti, der starter med Julius Cæsars adoptivsøn Octavian, som er Roms første kejser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278