Spot på dansk flygtningepolitik
Spot på dansk flygtningepolitik
Konference i Landstingssalen på Christiansborg om menneskerettigheder og flygtningepolitik. Tilmeldingsfrist er overskedet.
Menneskerettighederne har gennem de sidste tiår været under pres fra antimuslimske og racistiske kredse. Og presset øges både nationalt og i de øvrige EU-lande. Demos har på den baggrund taget initiativ til en konference om menneskerettigheder og flygtningepolitik.
Den finder sted i Landstingssalen på Christiansborg, fredag den 4. september klokken 15-18.
For at deltage er det nødvendigt at tilmelde sig med fornavn, efternavn og adresse eller firmanavn til Demos. Christiansborg skal af sikkerhedsmæssige årsager have en liste over deltagere i god tid før konferencen. Derfor skal du tilmelde dig så snart som muligt.
Arrangører er Demos, Dokumentations- og Rådgivningscenteret mod racisme (DRC) og Retspolitisk Forening. Enhedslisten er vært på Christiansborg.
Konferencens formål er at synliggøre konsekvenserne af regeringens asyl- og integrationspolitik. Hvad betyder det for den enkelte flygtning, for deres familier? Hvad betyder det for Danmark som retssamfund? Hvordan kan vores ord føre til handling?
Konferencen vil åbne for politiske alternativer til og dokumentation af den borgerlige, fremmedfjendske politik og vil have et fremadrettet perspektiv.
Oplægsholdere er blandt andre Trine Mach Pertou, SF, Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, advokat Bjørn Elmquist fra Retspolitisk Forening og advokat Niels Erik Hansen fra DRC.
Et detaljeret program følger.
Tilmelding: Demos@Demos.dk