15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Kommunistisk Parti København Nordvest vil ønske alle en god juleferie og inviterer derfor til den traditionsrige julefrokost i Nordvest Bogcafe, Frederikssundsvej 64 i København.

Lørdag den 13. december klokken 17-23 vil du kunne hygge dig sammen med kammerater, kollegaer og familie. Arrangementet er åbent for alle.

Glade mennesker er velkomne til efterårssalon i Folkets Cafe, Stengade 50 i København, hver anden torsdag hele efteråret.

I morgen starter programmet klokken 18, hvor der er "varm suppe for en mønt", og fortsætter til klokken 21 med et væld af indslag.

"Kulden kommer nærmere, så kom ind i varmen og nyd et par timer med dine nære venner og bekendte over lidt af hvert: Minikoncert, digtoplæsning, filmfremvisning og meget mere," skriver arrangørerne, TeamTorsdag, som vil stå bag baren.

Igen i år ruller solidaritetslotteriet med de gode præmier og det gode formål: Solidaritet med Cuba.

Sådan skriver Dansk-Cubansk Forening, der i over 20 år har gennemført dette solidaritetslotteri, hvor hovedpræmien er to flybilletter til Cuba.

To cubanske folkeskolelærere inviteres til Danmark i foråret 2015.

Fredag i Café Oskar kan du se den tre timers spillefilm "Sohn seiner Klasse".

Ernst Thälmann var leder af KPD, det tyske kommunistiske parti fra 1924-1944, og stod således i spidsen for kommunisterne i kampen mod nazismen. Under nazismen blev han fængslet og til sidst skudt i koncentrationslejren Buchenwald i 1944. Den 18. august i år var det 70 år siden, Ernst Thälmann døde. 

Filmen vises uden undertekster, men der er tyskkyndige til stede, og der bliver en kort introduktion til Ernst Thälmann og filmen.

Entreprisen er 50 kroner – som går til støtte for Arbejderen.

Internationalt Forums Spanskskole indbyder til filmvisning i Solidaritetshuset i København. I morgen torsdag klokken 19 blænder de op for filmen "La Sombra Azul".

Filmen er instrueret af Sergio Schmucler og baseret på Mariano Saravias bog "La Sombra Azul", som er oversat til dansk med titlen "Den blå skygge".

Komala – Organisationen af ​​Kurdistan Iranske kommunistiske parti – i Danmark står bag en demonstration lørdag klokken 12-14 på Gammeltorv i København. Arrangørerne skriver blandt andet i indbydelsen, at demonstrationen er:

"Imod de reaktionære kræfter, imod imperialisterne og de allierede ​​reaktionære regimer i Mellemøsten. Støt de revolutionære og progressive folk i Kurdistan og Mellemøsten! Støt deres kamp for frihed og befrielse! For et samfund uden undertrykkelse og udbytning!

På Arbejdermuseet på mandag holder historiker, ph.d. Bertel Nygaard foredraget "Det røde spøgelse. Kommunismen og 1840'ernes danske politiske kultur".

Arrangøren, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH), har i år udgivet en bog med titlen "Det røde spøgelse", som foredraget tager afsæt i.

I 1840'ernes Danmark lurede frygten for kommunismens spøgelse i debatter om bondefrigørelse, demokrati, arbejderkår og social ulighed.

Entre: 30 kroner, gratis for medlemmer af SFAH.

På lørdag inviterer de mange foreninger, som har base i Casa Latinoamericana til Den 5. Latinamerikanske Festival. Festivalen ruller den 4. oktober fra klokken 12 til 23.50. Men man kan godt tage del i festlighederne i blot en time eller to.

Stedet er Skt. Josephs Aktivitetscenter, Griffenfeldsgade 44, København N.

I år er festivalens tema "Moder Jord" – at beskytte vores fælles klode. 

Kunstnersammenslutningen MULT udstiller maleri, skulptur, grafik i Helligaandshuset, Strøget i København, den 2.-12. oktober.

De udstillende kunstnere er: Poul Frederiksen, Barbara Rütting Schweitz, Carsten Rütting Schweitz, Lise Ring, Katrine Ring, Roald J. Tellnes, Jan Kiowsky, Grethe Tranberg, Jeff Ibbo, Eskil Hauchrog, Ole Bach Sørensen, Susanne Pedersen, Ole Bunton, Mogens Kischinovsky, Michael Dunk.

På utallige måder presses vores løn og arbejdsforhold, både i den private og i den offentlige sektor. Social dumping er langt mere omfattende end brugen af underbetalte østarbejdere.

Social dumping er også: Udlicitering af offentlige jobs til private firmaer, som sænker lønnen og øger arbejdstempoet; udflytning af virksomheder til lavtlønslande; når arbejdsløse bliver tvunget til at arbejde i nyttejob eller i praktik for deres kontanthjælp eller dagpenge; forringede dagpengeregler som stiller arbejdsløse i en situation, hvor de risikerer at stå uden indtægt.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11