Oplev lidt af hvert i Folkets Cafe
Oplev lidt af hvert i Folkets Cafe
Efterårssalon i Folkets Hus, Stengade 50 i København.
Glade mennesker er velkomne til efterårssalon i Folkets Cafe, Stengade 50 i København, hver anden torsdag hele efteråret.
I morgen starter programmet klokken 18, hvor der er "varm suppe for en mønt", og fortsætter til klokken 21 med et væld af indslag.
"Kulden kommer nærmere, så kom ind i varmen og nyd et par timer med dine nære venner og bekendte over lidt af hvert: Minikoncert, digtoplæsning, filmfremvisning og meget mere," skriver arrangørerne, TeamTorsdag, som vil stå bag baren.