Støt progressive folk i Kurdistan og Mellemøsten
Støt progressive folk i Kurdistan og Mellemøsten
Demonstration på Gammeltorv i København.
Komala – Organisationen af Kurdistan Iranske kommunistiske parti – i Danmark står bag en demonstration lørdag klokken 12-14 på Gammeltorv i København. Arrangørerne skriver blandt andet i indbydelsen, at demonstrationen er:
"Imod de reaktionære kræfter, imod imperialisterne og de allierede reaktionære regimer i Mellemøsten. Støt de revolutionære og progressive folk i Kurdistan og Mellemøsten! Støt deres kamp for frihed og befrielse! For et samfund uden undertrykkelse og udbytning!
IS (Islamisk Stat, red.) og de andre reaktionære grupper i Mellemøsten er et produkt af imperialisterne og af de mellemøstlige reaktionære regimers politiske og økonomiske interesser. IS skal helt sikkert bekæmpes, men man skal ikke glemme, at hovedproblemet er imperialisterne og de reaktionære regimer, som står bag alt. Længe leve den internationale solidaritet. Længe leve socialismen."
Arrangørerne opfordrer dig til at komme og deltage i demonstrationen og vise solidaritet med befolkningen i Kurdistan og Mellemøsten.