11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Endnu engang udsættes Gazas civile befolkning for barbariske og umenneskelige angreb fra israelske kampfly, der bomber løs på børn, kvinder, ældre og mænd, uden at det internationale samfund har rykket sig.

Under overskriften "I Danmark overvåger vi da enlige mødre" inviterer Retspolitisk Forening til et debatmøde om retssikkerhed for sociale klienter.

Det sker på torsdag klokken 17 - 19 i Østerbrohuset i København.

Formand for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist indleder.

Herefter er der paneloplæg ved: Michael Bjørn Hansen, advokat; Jon Andersen, kommitteret hos Folketingets Ombudsmand; Ole Pass, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark og socialchef i Rødovre Kommune.

Hvem skal fastlægge rammerne for vor kommunes budgetter og dermed kommunens serviceniveau fremover?

Hvem skal afgøre, om Amagerbankens arvtager Bank Nordik i en fremtidig krisesituation skal reddes eller blot skal gå konkurs?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver rejst og forsøgt besvaret på et debatmøde nu på torsdag, som Folkebevægelsen mod EU's lokale komiteer på Amager, Christianshavn og Indre By inviterer til.

Skal der bores efter skifergas i Frederikshavn Kommune? Det er emnet på et offentligt møde torsdag aften i Frederikshavn Gymnasiums festsal.

Det franske olie- og gasselskab Total har licens til at lede efter skifergas i området. Frederikshavn Kommune er den myndighed, der skal give de endelige tilladelser til at bore efter gas i Dybvad.

På mødet kan vi høre om muligheder og miljømæssige konsekvenser af skifergassen.

For ganske få år siden var boligområdet Lønstrupgård i Vanløse hærget af graffiti, containerafbrændinger, uhæmmet knallertkørsel og hærværk, hvilket skabte en del utryghed i området.

Men i dag er boligområdet fredeligt og hyggeligt, og udgifterne til vedligeholdelse efter hærværk er reduceret med 90 procent. Hvad er der dog sket?

Det bliver afsløret i filmen "Lønstrupgård - der var engang, men sådan er det ikke mere", som har premiere i Kulturstationen Vanløse på søndag klokken 14.

På søndag klokken 11 afholder Enhedslisten i Sydhavnen i København endnu en af sine brunchdebatter, denne gang i MedborgerCenter Sydhavn, (hjørnet af Peter Sabroesgade og P. Knudsensgade.)

Denne gang er emnet: "Trafikproblematik og løsninger".

I kølvandet på parlamentsvalget i Kenya i 2007, hvor en bølge af vold skyllede hen over landet, greb kunstnere i et af Afrikas største slumområder, Kibera, til deres bedste våben: Spraydåser, pensler og maling. Nu, fem år efter, udstiller tre af den kunstneriske fredsbevægelses mest anerkendte gadekunstnere - Ashif Malamba, Othieno Gomba og BankSlave - på Gotham Gallery på Nørrebro i København.

Publikum vil kunne se et bredt udsnit af nye kunstværker af disse tre kenyanske kunstere, selv kalder de det ghettokunst.

På lørdag vil herboende kurdere og danskere vise deres støtte til 700 sultestrejkende kurdere i Tyrkiets fængsler.

Støtteoptog for de sultestrejkende kurdiske fanger i Tyrkiet og de syv varetægtsfængslede kurdere i Danmark starter klokken 13 fra Vesterbro Torv og går til Rådhuspladsen i København.

Dansk-Cubansk Forening er lige nu i gang med sit store årlige lotteri, hvor hovedpræmien er to flybilletter til Cuba til en værdi af 16.000 kroner. 

Slutspurten i salget af lodsedlerne er i gang, og foreningen opfordrer til, at man køber lodsedler - á 10 kroner. Det er en såkaldt win-win-situation. Man støtter et godt formål i Cuba, og man får chancen for at vinde hovedpræmien eller en af de 53 andre præmier, som omfatter rom, cigarer, film, bøger og original cubansk malerkunst.

Tag med til Rosa og Karl-demonstration 2013 i Berlin! Alle interesserede er velkomne til at deltage.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11