11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rosa og Karl-demonstration 2013

Tag med til Berlin:

Rosa og Karl-demonstration 2013

Kommunistisk Parti arrangerer tur til Berlin til den årlige mindedemonstration for Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg. Alle interesserede er velkomne. Det er ingen sørgemarch, men en markering for solidaritet, fred og socialisme.

Fra mindedemonstrationen for Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg i januar 2011.
FOTO: Freja Wedenborg
1 af 1
13 jan 2013

Tag med til Rosa og Karl-demonstration 2013 i Berlin! Alle interesserede er velkomne til at deltage.

De tyske kommunister Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg døde i kampen for fred, socialisme og et menneskeværdigt samfund. De blev myrdet af kontrarevolutionære frikorpsfolk den 15. januar 1919. Dette skete, efter at de revolutionære kræfter var blevet undertrykt med blod og terror af hæren, højreradikale frikorps og i fuld forståelse med den socialdemokratiske regering. Lige siden deres begravelse i 1919 er Karl og Rosa blevet mindet ved den årlige demonstration, hvor tusindvis af kommunister og socialister deltager. Det er ingen sørgemarch, men en markering for fortsat kamp for solidaritet, fred og socialisme.

Bustur til Berlin

I forbindelse med mindedemonstrationen søndag den 13. januar arrangerer Kommunistisk Parti næste år en tur, hvor der afgår bus fra København fredag den 11. januar klokken 13 og med hjemkomst søndag den 13. januar klokken cirka 21:30.

Prisen er 800 kroner per person i tomandsværelse og 650 kroner per person i firemandsværelse. Prisen dækker bus, færge og to overnatninger med morgenmad. Vi bor på Generator Hostel, hvortil vi ankommer fredag aften.

Lørdag vil der blive arrangeret en rundtur, muligvis til kz-lejren Sachenhausen, men dagen kan også bruges på egen hånd.

Søndag går vi i mindedemonstration til socialisternes gravplads. Vi går fra Generator Hostel klokken 09:30. Klokken 13:15 er der afgang til København. 

Tilmelding på telefon 27 11 18 74 eller e-mail: nallerose@mail.dk 

Efter tilmelding udsendes kvitteringsbrev, men deltagelse er først gældende, når vi har modtaget betalingen.

Indbetaling skal ske på konto: 0040 6882764123 mærket: "Berlin 13"

Ud over denne bus arrangeres der også bus fra Jylland og faglig bus fra København.