30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støt sultestrejkende kurdere

Støtteoptog på lørdag:

Støt sultestrejkende kurdere

Sultestrejkende kurdere kræver fuld ret til deres eget sprog og stop for isolationsfængslinger. Støtteoptog i København.

Gülsüm Celik, som er pædagog og lever i Danmark, har en bror blandt de sultestrejkende i Tekirdag-fængslet i Tyrkiet. Broderen lider af epilepsi og får ikke den nødvendige omsorg, fortæller søsteren.
FOTO: Jiyan.dk
1 af 1
17 nov 2012

På lørdag vil herboende kurdere og danskere vise deres støtte til 700 sultestrejkende kurdere i Tyrkiets fængsler.

Støtteoptog for de sultestrejkende kurdiske fanger i Tyrkiet og de syv varetægtsfængslede kurdere i Danmark starter klokken 13 fra Vesterbro Torv og går til Rådhuspladsen i København.

Situationen er dramatisk blandt mange af de sultestrejkende fanger i Tyrkiet. Efter mere end 60 dage uden mad er de nu så afkræftede, at flere risikerer at dø. Det truer yderligere de sultestrejkende, at de tyrkiske fængselsmyndigheder ikke sikrer dem væske med sukker, salt og vitaminer samt lægetjek. Tværtimod er der beretninger om chikane og direkte dårlig behandling af fangerne.

De sultestrejker for krav om modermålsundervisning i kurdisk og for, at anklagede kurdere kan forsvare sig på det kurdiske sprog ved domstolene. Endelig kræver de, at isolationsfængsling af kurdere i fængslerne ophører - herunder at den kurdiske leder Abdullah Öcalan får adgang til at tale med sine advokater. Det har nu været forhindret i over 500 dage.

Støtteoptog lørdag den 17. november klokken 13 fra Vesterbro Torv til Rådhuspladsen i København.

Støt kurderne - skriv under

Der er startet to støtteinitiativer på internettet.

Du kan sende en appel til Tyrkiets justitsminister her:

http://www.change.org/petitions/hunger-strikers-in-turkish-prisons-engage-in-constructive-dialogue-with-prisoners#share

Du kan skrive under på en støtte til de sultestrejkende kurderere her:

http://www.skrivunder.net/solidaritet_med_de_sultestrejkende_i_tyrkiet_nu