På den ene side er Danmarks samlede økonomi på vej ind i en ny periode med stagnation. På den anden side er der udbyttefest hos aktionærerne.
Betingelsen for at komme uligheden til livs er at stoppe og tilbagerulle markedets dominans på de vigtigste områder af samfundet, så vi har en reel mulighed for at foretage valg ud fra samfundsmæssige hensyn.
Regeringerne og de store virksomheder har gennem de seneste fem år marginaliseret stadig flere mennesker i forhold til produktionen og værdiskabelsen, for at øge konkurrenceevne og virksomhedernes evne til at maksimere profit.
Danske arbejdsgivere har interesse i, at udenlandske virksomheder kan komme til Danmark med udenlandsk arbejdskraft, der arbejder til lave lønninger. Det vil nemlig være med til at presse lønningerne for danske arbejdere i danske firmaer.
Fra 2001 til 2006 kunne det bedre betale sig at spekulere i huse fremfor at gå på arbejde. Prisindekset for villaer i København steg med over 100 procent, mens timelønindekset blot steg med 25 procent.
Når regeringen fremhæver de stigende boligpriser som et tegn på, at det går bedre for dansk økonomi, signalerer den samtidig, at den forsøger at genrejse økonomien på resterne af den økonomiske boble.
Der er brug for et kursskifte i den økonomiske politik. Det kræver blandt andet, at Danmark opbygger en nonprofit finansiel sektor, samt sikrer at landets økonomi er mindre afhængig af udsvingene på kapitalmarkedet.
Presset på regeringen og kritikken af den er taget til i takt med, at udsigten til en bedre økonomi fortoner sig i langt ud i fremtiden.
Kerneproblemet i EU er, at der bliver stadig flere indbyggere, der ikke har råd til at dække deres behov blandt andet som følge af arbejdsløsheden, mens toppen af samfundet bliver stadig rigere.
Den nuværende liberale økonomiske politik, hvor det økonomiske initiativ er overladt til den private sektor, har spillet fallit. Der er brug for en langt mere offensiv offentlig satsning på at skabe nye arbejdspladser.
Sider
- revolutionary design & propaganda
