Den stigende ulighed bliver selv ind i borgerlige kredse opfattet som et stigende problem, der bør gøres noget ved. Faren for et socialt oprør bliver stadig mere aktuelt i takt med, at uligheden øges og stadig flere lever i fattigdom.

Markedet og den fri konkurrence har som en indbygget mekanisme, at den øger uligheden til fordel for dem, der ejer, og på bekostning af dem der skaber produkterne.

Det var blandt andet et af budskaberne fra den franske formand for den internationale valutafond ved sidste uges økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos. Hun henstillede derfor til, at politikere og det private erhvervslivs tog hånd om problemet.

Tirsdag rejste USA's præsident Obama også spørgsmålet om uligheden i sin tale til nationen. Efter fem år som præsident og med udsigten til et midtvejsvalg er Obama nået frem til den erkendelse, at det er uværdigt, at folk, der arbejder på fuld tid for USA's føderale regering, alligevel lever i fattigdom på grund af lav løn.

Maksimal profit

Obama proklamerede derfor, at han vil hæve mindstelønnen indenfor staten fra godt 40 kroner i timen til cirka 50 kroner.

Beslutningen har kun virkning for de statsansatte, og ingen forventer, at den vil få afsmittende virkning for de ansatte i de private erhverv i USA, for her raser de frie markedskræfter, og de stiller en helt anden dagsorden.

Nemlig jagten på de maksimale profitter.

Det blev understreget endnu engang, da den amerikanske it-gigant Apple mandag offentliggjorde sine regnskabstal for de sidste tre måneder af 2013 og dermed også resultatet for julesalget.

Apple, der producerer IPhone og IPad, satte nye salgsrekorder for begge de to hovedprodukter med henholdsvis 51 millioner solgte IPhone og 26 millioner IPad.

Apple fremlagde et netto overskud alene for jule kvartalet i 2013 på godt 13 milliarder dollars efter skat, hvilket svarer til cirka 71 milliarder kroner.

Overskuddet er langt større end Apple vil bruge på sin fortsatte produktudvikling, hvorfor virksomheden betaler godt 38 milliarder kroner af kvartalets overskud til aktionærerne. Det sker dels i form af udbytte, som kommer alle aktionærer til gode, samt i form af opkøb af egne aktier, hvilket er med til holde kursen på aktien oppe.

Markedets mekanisme er ulighed

Apple har samlet sat 235 milliarder kroner af til opkøb af egne aktier. Det er penge, der går tilbage til kapitalmarkedet i stedet for at blive brugt på produktudvikling og på dem, der producere deres produkter verden over. Apple er ellers blevet kritiseret voldsomt, fordi arbejderne på de kinesiske fabrikker, der samler IPhone og IPad, lever under slavelignede forhold.

Samtidig med at Apple fremlagde sit kvartalsregnskab, gav selskabet også et bud på, hvor meget det forventer, der bliver solgt i det første kvartal af 2014. Her er Apples forventninger et stykke under, hvad kapitalmarkedet havde forventet, hvorfor prisen på Apple aktien faldt otte procent svarende til, at Apples markedsværdi på kapitalmarkedet faldt med cirka 200 milliarder kroner.

Kapitalmarkedets reaktion afspejler, at den altoverskyggende målestok, som virksomhedernes måles på, er evnen til at skabe maksimal profit. Ikke bare i går men også i fremtiden. Måden til at opnå disse kæmpe profitter går gennem dels produktudvikling og dels gennem at nedbringe omkostningerne herunder at forringe løn og arbejdsforholdene for de ansatte, der producerer varen.

Markedet og den fri konkurrence har som en indbygget mekanisme, at den øger uligheden til fordel for dem, der ejer, og på bekostning af dem der skaber produkterne.

Betingelsen for at komme uligheden til livs er derfor også at stoppe og tilbagerulle markedets dominans på de vigtigste områder af samfundet, så vi har en reel mulighed for at foretage valg ud fra samfundsmæssige hensyn.