I de første knap to år af SRSF-regeringens levetid har vi set mange politiske initiativer gennemført, der som et gennemgående tema har haft at skære i velfærden og give bedre vilkår for det private erhvervsliv i Danmark.

Finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning har gang på gang fortalt, at det var nødvendige skridt af hensyn til landets økonomiske situation.

Økonomien i den offentlige sektor er blevet beskåret kraftigt med fyringer af mange offentligt ansatte af hensyn til det offentlige underskud, finansmarkedets forventninger og de restriktive krav i EU's regelsæt.

Regeringens økonomiske politik kritiseres for at dæmpe økonomien i stedet for at stimulere den.

Flere såkaldte reformer har nedsat ydelserne til folk, der forsørges af det offentlige, med det formål at øge arbejdsudbuddet på længere sigt.

Et særligt element er skattereformen, der dels forringer økonomien for folk på overførselsindkomst, men samtidig giver skattelettelser til de højere lønnede, så skattetrykket lettes på de folk, arbejdsgiverne ansætter.

Der er herudover vedtaget vækstpakker, der skal gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark gennem nedsættelse af selskabsskatten og fjernelse af en række afgifter.

Endelig har regeringen nedsat en kommission, der skal se på, hvordan dansk produktion kan blive mere produktiv, så de danske virksomheder kan klare sig bedre på det internationale marked.

Intet alternativ

Alle initiativerne er gennemført i Folketinget uden den store debat, og uden der har været skyggen af et parlamentarisk alternativ, da den nuværende regering i store træk fortsætter den foregående regerings økonomiske politik. Den dominerende del af pressen har heller ikke rejst en debat om alternativer til den økonomiske politik, som det politiske flertal følger i Danmark og i EU.

Presset på regeringen og kritikken af den er taget til i takt med, at udsigten til en bedre økonomi fortoner sig i langt ud i fremtiden. Der er blevet vedtaget en nødløsning for de mange, der var ved at miste forsørgelsesgrundlaget på grund af ændringer i dagpengereglerne. Men den økonomiske politik blev ikke ændret.

En række af landets økonomiprofessorer og andre økonomer har skabt et nyt netværk, NETOP, i protest mod den manglende debat om alternative økonomiske veje til den førte nødvendige politik. Regeringens økonomiske politik kritiseres for at dæmpe økonomien i stedet for at stimulere den.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremlagt forslag om, at EU's bedre stillede lande – herunder Danmark – samlet bør tage initiativer, der kan stimulere væksten og sætte gang i beskæftigelsen.

Seneste har vismændene også kritiseret regeringen for, at den økonomiske politik er for restriktiv. 

Derudover har vismændene punkteret myten om, at dansk konkurrenceevne skulle være specielt dårlig. Danmarks konkurrenceevne har, set over de sidste 20 år, ikke udviklet sig dårligere eller bedre end de lande, vi normalt konkurrerer med, selv om virksomheder klager over for høje lønninger.

Et politisk valg

På trods af kritikken har Corydon indtil videre afvist at ændre på den økonomiske kurs. Og økonomiminister Margrethe Vestager har afvist, at regeringens økonomiske politik er valgt, fordi den er nødvendig. Det er et politisk valg, udtaler Vestager til Berlingske.

Det paradoksale er, at de anbefalinger, som mange af de kritiske økonomer peger på, regeringen bør tage for rette op på den skrantende samfundsøkonomi, faktisk ligger på linie med den økonomiske politik, som S og SF gik til valg på i 2011.

Det står dog klart, at den såkaldte nødvendige økonomiske politik har været nødvendig, for at S og SF kunne danne regering med de Radikale.