Onsdag var det Nationalbankens tur til at offentliggøre den økonomiske vejrudsigt med forudsigelser om udviklingen de kommende par år. Budskabet er kort: Krisen fortsætter året ud, men så begynder det at lysne med stigende vækstrater til gavn for indkomster og beskæftigelsen.

Sådan lød budskabet fra landets økonomer også sidste år, så det tyder på konsistent i prognoserne.

Problemet er blot at økonomer har det med at sætte årstal på deres forudsigelser. Sidste år forudså økonomerne at krisen ville ebbe ud i slutningen af 2012 med begyndende stigende vækstrater i 2013. I stedet blev krisen forværret med udgangen af 2012, da både Danmark og hele Euroområdet fik negativ vækst i 2012 – altså et fald i den samlede produktion.

Først ændrede EU-kommissionen sine prognoser i slutningen af februar. Tirsdag fulgte Danmarks anden største bank trop og onsdag kom landets Nationalbank med den samme konklusion. Det er tidligst i 2014 at vi kan forvente en bedring i EU-landenes økonomi – herunder Danmark.

En væsentlig årsag til de ændrede skøn er ifølge Nationalbanken, at de negative effekter af nedskæringerne i de offentlige sektorer i EU-landene er større end forventet. Nationalbanken konkluderer imidlertid, "at der for flere europæiske lande ikke er et alternativ til finanspolitisk konsolidering på trods af de kortsigtede negative konsekvenser".

Nationalbanken mangler bare at dokumentere rigtigheden af den påstand.

Betalingsbalancen

Ifølge Nationalbankens nye kvartalsrapport har alle euro-landene stort set balance i deres økonomiske samkvem med omverden – den såkaldte betalingsbalance. Eurolandene under ét har faktisk et pænt overskud.

Da betalingsbalancen er summen af den private og offentlige opsparing, betyder balance på betalingsbalancen, at et underskud på de offentlige finanser afspejler et tilsvarende opsparingsoverskud i den private sektor. Da stort set alle lande har underskud på de offentlige budgetter, har den private sektor et tilsvarende overskud.

Virksomhederne investerer ikke for at skabe arbejdspladser, men kun for at øge overskuddet.

Den faldende produktion og forbedringen af betalingsbalancen i euro-området hænger sammen med, at der bliver investeret mindre i virksomhederne, samt at både det offentlige og det private forbrug falder.

Nationalbanken forventer ikke, at der er plads til en udvidelse af privatforbruget, da andelen af husholdningernes økonomi, der bruges på forbrug, allerede er højt - specielt set i sammenhæng med faldet i de disponible indkomster over de sidste tre-fire år.

De private virksomheder sparer til gengæld op som følge af, at profitten udgør en stadig større del af landenes samlede indkomst. Det betyder ifølge Nationalbanken, at de er klar til at investere, når konjunkturerne vender. Hvis de vender.

Målet er profit

Private virksomheder har som deres primære mål at maksimere profit. Den faldende efterspørgsel betyder et mindre behov for investeringer. Virksomhederne investerer ikke for at skabe arbejdspladser, men kun for at øge overskuddet.

Det sætter den danske regerings skattelettelser til erhvervslivet i relief. Novo Nordisk forventes at hente cirka 800 millioner i skattelettelser som følge af regeringens udspil. Sidste år sendte Novo cirka 20 gange så mange penge tilbage til finansmarkedet gennem udlodning af overskud og opkøb af egne aktier, fordi de havde rigelig med kapital til forskning og investeringer. Det er naivt at forestille sig, at de ekstra 800 millioner kroner giver en eneste ekstra arbejdsplads i Danmark.

Betingelserne for, at konjunkturerne vender, er, at regeringen og EU tager udgangspunkt i virkeligheden og lader være med at poste flere penge ud i kapitalmarkedet, hvor der i forvejen er for megen kapital.

Kerneproblemet i EU er derimod, at der bliver stadig flere indbyggere, der ikke har råd til at dække deres behov blandt andet som følge af arbejdsløsheden, mens toppen af samfundet bliver stadig rigere. Og den udvikling bliver ikke vendt med regeringens såkaldte nødvendige reformer eller vækstpakken – tværtimod.