Danmark fik en ny regering, nu uden SF. Den fortsætter kursen for at videreføre den tidligere borgerlige regerings økonomiske politik i bredeste forstand. Det er EUs finanspagt på alle hylder.
Storkapitalen og dens økonomiske rådgivere lugter morgenluft. De kræver at regeringerne i EU fortsætter den asociale reformkurs, som kan sikre overklassen en stadig større del af den samfundsmæssige rigdom. Det er imidlertid ikke en vej ud af krisen. Det vil gøre krisen dybere.
Fire ministre er fældet på to år. Minister efter minister er i strid modvind på grund af løgne, fortielser og dårligt politisk håndværk. Men regeringens aller største vanskeligheder skyldes, at den har valgt at videreføre den borgerlige regerings asociale politik.
Dansk industri fryder sig over de fremrykkede skatte- og afgiftslettelser. Lars Løkke fryder sig over at komme fra GGGI-skandalen direkte ind som forligsmager. Margrethe Vestager glæder sig over, at det lykkedes at isolere Enhedslisten. Der er grund til at overveje, om tingene kunne være gjort anderledes.
Slutspillet om finanslovsforhandlingerne vil vise, om regeringen har forstået budskabet fra kommunal- og regionsvalget. Hvis nedskæringerne på velfærden ikke stoppes, vil nedturen for både S og SF fortsætte.
Kommunal- og regionsvalget betød store forandringer mellem partierne og en vis politisk polarisering med fremgang til Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. SF's tab af 225 kommunalbestyrelsesmedlemmer var en kontant afregning fra de mange, som havde forventet, at SF ville være en garant for et velfærdsløft.
For kommunisterne gav valget fremgang
Det er lykkedes storkapitalen at placere sig i centrum af COP19, som blev åbnet i Polen i denne uge. Det betyder at der bliver masser af snak og fine hensigtserklæringer, men ikke det nødvendige kursskifte i den globale klimadagsorden
Skandalen er således ikke snævert knyttet til Lars Løkke Rasmussens person, selv om det unægteligt siger ikke så lidt om hans grundlæggende værdier og menneskelige egenskaber.
Det kommer ikke som en overraskelse, at Bjarne Corydon øjeblikkeligt afviste forslaget fra vismændene om en finanspolitisk lettelse på fem milliarder kroner næste år.
Uligheden er større i København end i resten af landet. Forskellen på den gennemsnitlige levealder mellem Nørrebro og Østerbro er seks år, på trods af at de to bydele grænser op til hinanden. København har milliarder på kistebunden, som man ikke vil bruge på grund af budgetloven. Men der er brug for en ekstraordinær indsats nu.
Sider
- revolutionary design & propaganda
