Verdens topledere var i sidste uge samlet til årsmøde i World Economis Forum i Davos, hvor også de førende topchefer for den danske storkapital var repræsenteret.

Deres samstemmende budskaber er ikke til at misforstå. Politikerne i Europa og Danmark skal fortsætte den såkaldte reformkurs. Det betyder flere nedskæringer og angreb på den kollektive velfærd.

Kapitalen vejrer morgenluft

Det var samme budskab, der lød fra OECD, da organisationen offentliggjorde sin rapport om dansk økonomi. OECD roser de reformer regeringen har vedtaget sammen med de borgerlige partier.  Men også her er kravet yderligere reformer - det vil sige flere forringelser og nedskæringer, alt sammen pakket ind i pæne ord og jakkesæt.

Kravet om effektivitet og øget vækst betyder, at de syge skal ud på arbejdsmarkedet, at velfærdsydelserne beskæres, at familier i tusindvis mister deres eksistensgrundlag. Det betyder, at de studerende piskes igennem deres studier og nye bølger af fyresedler til tusinder af offentlige ansatte.

Verdens 85 rigeste personer ejer mere end halvdelen end verdens befolkning til sammen.

Øget konkurrencedygtighed betyder, at reallønnen skal ned og topskatten lettes. Det er også et klokkeklart signal i forhold til de igangværende overenskomstforhandlinger. De ansatte skal arbejde hurtigere, så profitten vokser.

Det er vejen frem, mener OECD, som blot er et af storkapitalens talerør. For nu vejrer kapitalen morgenluft. Kapitalisterne vil have en større del af den samfundsmæssige rigdom. Påskuddet er, at det er den eneste vej til at skabe vækst.

Uligheden vokser

Men kapitalismens krise forsvinder ikke ved at sende regningen til arbejderklassen og beskære velfærden. Den politik som OECD, EU og storkapitalens øvrige magtcentre anbefaler, har allerede været afprøvet med katastrofale konsekvenser. I alle vestlige lande er uligheden vokset som følge af den politik, der er blevet gennemført.  

Større profit og større ulighed skaber ikke flere arbejdspladser, men en rigere overklasse og manglende efterspørgsel. Det er netop en af kapitalismens indre og uløselige modsætninger.

En undersøgelse fra Oxfam viser, at alene verdens 85 rigeste personer ejer mere end halvdelen end verdens befolkning til sammen. De rigeste procent ejer 65 gange så meget som 3,5 milliarder mennesker gør.  

En sådan koncentration af rigdom har ikke skabt en positiv udvikling. Den har skabt fattigdom!  Samtidigt har magthaverne skabt et mediebillede af, at netop denne nyliberale politik er menneskehedens eneste vej frem.

Når fraserne skæres bort, er storkapitalens fælles kurs en desperat plan for kapitalismens overlevelse og sikringen af egne privilegier. Det er et valg mellem folkemagt eller pengemagt, som egentligt ikke burde være svært.