En afstemning om EU-undtagelserne er udskudt til engang efter topmødet i oktober. Enhedslisten ønsker særregler om aktionsret og miljø

Planerne om en afstemning kort efter sommerferien om den militære EU-undtagelse er skrinlagt indtil videre.
- Vi behøver en nærmere afklaring af situationen efter det irske nej, før vi tager endelig stilling til undtagelserne, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.
Han vurderer, at der først er en sådan afklaring i forbindelse med EU-topmødet i oktober. Socialdemokraterne SF og Konservative er enige med Fogh, mens Radikale som det eneste ja-parti ønsker en hurtig afstemning om den militære undtagelse.
Enhedslisten mener, at de danske politikere skal bruge situationen med det irske nej til at få rejst en række af de problemer, der er i EU-samarbejdet.
- Der er åbnet en proces, hvor Irland kan få en protokol eller lignende om et eller flere spørgsmål. Så vidt jeg har forstået, kan det eventuelt være en tekst, der ikke bare gælder Irland, men som andre lande også kan tilslutte sig. Det kan også være en tekst, der omfatter alle medlemslande, siger Frank Aaen, folketingsmedlem fra Enhedslisten.
Han peger konkret på tre spørgsmål, som det vil være relevant at diskutere i den forbindelse: Sikring af konfliktretten på arbejdsmarkedet, domme fra EF-domstolen som gør dansk skattelovgivning ugyldig og muligheden for at gå foran EI i spørgsmål om at beskytte miljøet.
Frank Aaen konstaterer, at traktaten ifølge EU`s egne regler burde erklæres død, nu hvor et land har stemt nej. Men i en situation, hvor EU er indstillet på at køre videre med traktaten, mener han, at man må give alle lande mulighed for at få løst deres problemer.