19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Op mod 4000 i demonstration foran Christiansborg i går. Kravene om mere i løn er rettet mod regeringen

Fra alle sider af den store slotsplads foran Christiansborg kom de strejkende social- og sundhedsarbejdere strømmende til i går ved middagstid.
Det er fjerde gang i denne uge, at de samles foran Christiansborg, og for mange er turen allerede hjemmevant. Men for næsten lige så mange er det første gang, de demonstrerer. Med 3-4000 deltagere er gårsdagens demonstration den hidtil største i strejkebølgen.

Direktørernes lønninger er vokset dobbelt så meget som arbejdernes lønninger fra 1983 frem til 2005

Vi ved det godt - løngabet mellem direktører og arbejdere vokser. Ikke mindst de nyligt overståede overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked satte fokus på emnet, og nu bekræfter et notat fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE) tendensen.

Der er ingen modsætning mellem det igangværende lønoprør i ældreplejen og så forsvaret for den danske model, fastslår Ulla Nygaard fra Kommunistisk Parti

Lønoprøret i ældreplejen har nu for alvor sat gang i de politiske reaktioner.
Således bebudede Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti i tirsdags, at hun vil være bannerfører for, at højere løn til de ansatte i ældreplejen kommer med i kvalitetsreformen, som regeringen skal forhandle på plads i efteråret.

3F Hotel og Restauration indkalder sammen med 3F Industri og Service til demonstration i dag mod Nørrebro Bryghus

Fagforeningerne er utilfredse med, at det velbesøgte bryghus har afvist at lave overenskomst med 3F og i stedet har valgt en billigere overenskomst med de kristelige. 3F-overenskomsten vil sikre de ansatte bedre løn, højere pension, flere fri-weekender og andre fordele.
Indtil der er underskrevet overenskomst opfordrer fagforeningerne til at boykotte Nørrebro Bryghus.

Godt 100 smede og mekanikere på renovationsvirksomheden R98`s værksteder gik i går hjem i protest mod ledelsens totale afvisning af deres forslag til en aftrædelsesordning

R98 er en selvejende virksomhed, som hidtil har stået for indsamlingen af affald i Københavns og Frederiksberg kommuner. Kommunerne har besluttet, at renovationen skal udliciteres fra og med 2009, hvorfor værkstederne også lukker. Men på et møde i går afviste ledelsen totalt at diskutere fratrædelsesordninger, selv om mange har været ansat i virksomheden i det meste af deres arbejdsliv.

Hvad er ¤¤den gode skole¤¤? Nu er gymnasieeleverne kommet med deres bud: Kritisk dannelse, demokrati og ansvar

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har siden marts indsamlet gymnasieelevernes bud på, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i gymnasiet. De har sat indholdet og ikke mindst pædagogikken til debat.

I hvert fald til år 2015 vil der fortsat køre danske, offentlige tog på Kystbanen: DSB vandt i går udbuddet af den vigtige strækning

DSB vandt i går hele udbuddet af både Kystbanen og togtrafikken i Sydsverige. Det betyder, at DSB skal til at koncentrere sig om at køre tog i udlandet. I dag kører DSB kun på den danske del - Kystbanen - mens svenske SJ kører i Sverige.

Regeringen vil nu undersøge, om danske specialstyrker i starten af marts 2003 opererede i Irak uden mandat fra Folketinget

Regeringen og militærets ledelse benægter, at danske specialstyrker foretog operationer i Irak, før Folketinget den 21. marts 2003 besluttede at gå i krig.
Det er hollandsk Radio 1, som har offentliggjort historien om, at hollandske soldater - under dansk kommando - opererede i Irak i begyndelsen af marts 2003.

Buschauffører i Stege og Nykøbing Falster sluttede sig i går til de omkring 1000 buschauffører i hovedstaden, som siden tirsdag har strejket i protest mod deres firma Veolias ensidige opsigelse af en 12 år gammel lokalaftale

¤¤Det giver mindre og mindre mening at adskille begreberne islam og islamisme¤¤. Det fastslår Søren Espersen fra Dansk Folkeparti i en kronik

Partiets leder, Pis Kjærsgaard, erklærer sig enig i den vurdering.
- Jeg synes, at det er en velovervejet kronik, siger hun til Politiken.
Pia Kjærsgaard slog ellers fast sidste år i en mail til sin folketingsgruppe under Muhammedkrisen, at det er vigtigt at skelne mellem islam og islamisme. Enhedslistens integrationsordfører Jørgen Arbo-Bæhr er rystet.

Sider

Abonnér på RSS - Indland