07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Allerede inden FN´s sikkerhedsråd er færdig med at diskutere, hvad man skal gøre for at stoppe overgrebene på befolkningen i Sudans Darfur-provins, er militæret langt fremme med planer om at indsætte en styrke

Dansk militær har 45 soldater klar til udsendelse, skriver dagbladet Information. Tyskland og Frankrig har 1500 soldater klar.
Skillelinierne i den internationale holdning til konflikten er klassisk. USA og Europa ønsker sanktioner og militær indgriben, mens Kina, Rusland og de arabiske lande er imod.

Dansk Byggeri frygter, at der vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft om nogle år, fordi antallet af skolepraktikpladser skæres ned fra 5000 til 1200

På den ene side bakker Dansk Byggeri op om at afskaffe skolepraktikken indenfor områderne alutømrer, bygningssnedker, gulvlægger, møbelsnedker, tømrer og tækkemænd, på den anden side frygter de konsekvenserne.

Besparelser har tvunget Forbrugernes Hus til at stoppe med at oplyse om ernæring. Trussel mod folkesundheden, advarer Ernæringsrådet.

Forbrugernes Hus stopper med at give gode råd til almindelige danskere om, hvad vi bør spise, hvis vi vil have et godt helbred.
Besparelser tvinger huset til at tage, hvad Ernæringsrådet kalder en uhensigtsmæssig beslutning

Det kommer til at gå hårdt ud over den nordjyske kutterbestand, når den næste runde af støttekroner til ophugning skal fordeles

Der gives 29 tilsagn om støtte til ophugning i hele landet, og en fjerdedel af kutterne hører hjemme i Frederikshavn og omegn.
Tre skippere på Læsø, én i Frederikshavn og tre i Strandby har fået ja til at skrotte deres skibe.
Kutterne fra Strandby hører til i gruppen af mellemstore fartøjer og har alle fisket konsumfisk.

Det første af i alt tyve anholdte medlemmer af Pusherstreets såkaldte vagtkorps fik i går endnu en gang forlænget sin vartægtesfængsling

Det skete i Københavns Byret. Vagtkorpset holdt vagt ved Christianias Pusherstreet, så pusherne kunne sælge hash i fred for politiet.
De sidder alle fængslet på femte måned. Forlængelsen sker under protest fra vagtens forsvarsadvokat.
De tyve personer blev arresteret i forbindelse med politiets razzia på fristaden i marts måned.

Anders Fogh Rasmussen forventes at lave en ministerrokade allerede i næste uge

Der skal udnævnes en ny dansk EU-kommissær, og det giver Fogh anledning til at flytte rundt og sætte et slagkraftigt ministerhold med nye billetsælgere frem mod næste valg, skriver Jyllands-Posten torsdag.
Venstre holder sommergruppemøde fredag i næste uge. Det forventes at det inden da afsløres, hvordan Foghs nye hold sammensættes.
Ellers vil gruppemødet være lammet af spekulationer, lyder det fra kilder tæt på regeringen.

Direktør for det polske firma Biomax har ikke overholdt overenskomsten med fagforeningen Træ-Industi-Byg.

Fagforeningen Træ-Industri-Byg, TIB i Århus indledte onsdag blokade imod byggeriet på Ungdomspensionen i Lisbjerg ved Århus.
De polske arbejdere har mellem 350.000 og 400.000 kroner til gode. De er blevet snydt for løn, feriepenge og pensionsindbetaling i mindst halvandet måned, oplyser Anders Munk, formand for TIB Århus til Arbejderen.

Sagen om underbetaling af seks polske søfolk på godsfærgen Vilja er kun toppen af isbjerget. Norsk rederi snyder også danske besætningsmedlemmer.

Underbetaling af udenlandske søfolk er ikke de eneste problemer på godsfærgen Vilja, der sejler mellem Rønne og Køge for Bornholmstrafikken.

Der blev delt afslag ud i går til hver femte, der forsøgte at komme ind på en videregående uddannelse.

I går fik 10.911 unge afslag på at blive optaget på en videregående uddannelse. 46.000 unge slap igennem nåleøjet. Det er en lille stigning på 150 flere end sidste år.
De unges studievalg er været præget af frygt for arbejdsløshed. Især er de humanistiske fag blevet sorteret fra, viser Undervisningsministeriets opgørelse over ansøgninger.

Pengemagasin har lavet guide til danske boligejere, så de kan finde billige polske håndværkere.

Siden Polen fra 1. maj er blevet medlem af EU har der åbnet sig et slaraffenland for boligejere, der er på jagt efter billige håndværkere. Fra Polen kan skaffes blandt andet murere og tømrere, der er villige til at arbejde for en brøkdel af, hvad en dansk håndværker forlanger.

Sider

Abonnér på RSS - Indland