28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde belønner ansatte som efter ledelsens mening er med til at skabe et godt arbejdsklima, er gode kollegaer og fagligt dygtige
De ansatte der har et godt overblik, skaber tryghed blandt ansatte og patienter og som kender hospitalets budgetter, får del i Ny Løn puljen, skriver Politikken.
Alle ansatte skal sammen med deres chef igennem et 29 siders spørgeskema, hvor de på en skala fra 1 til 5 skal svare på, om de kan udvise tolerance, omgås med andre og om de reagerer passende på følelser.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I morgen klokken ti mødes de professionelle fodboldspilleres organisation Spillerforeningen og deres arbejdsgivere fra Divisionsforeningen med forligskvinde Mette Christensen
Spillerforeningen har varslet strejke, der kan betyde at Superligaen kommer til at ligge øde hen i den kommende weekend, hvis ikke de to parter enes om et forlig.
Parterne har siden december sidste år forhandlet om en ny overenskomst for de professionelle fodboldspillere.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En privat producent af hunde- og kattemad underviser dyrlægestuderende på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i hundes og kattes ernæring
Universitetet planlægger efter firmaets undervisning og udleverer undervisningsbøger, der er skrevet af multinationale firmaer.
Kurserne om hunde- og kattteernæring fra den multinationale koncern Colgate-Palmolives dyrefoderprodukt Hill's har fået KVL til at reducere sin egen undervisning kraftigt på området.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stilladsfirmaet Peri på Sjælland har fyret tillidsmanden og nægter at genansætte ham.
Fire ugers overenskomststridig strejke er en stor økonomisk belastning for de syv stilladsarbejdere i den internationale firma Peri.
Derfor søger de nu om støtte for at kunne fortsætte strejken, der er en kamp for at få tillidsmand Jens Løvemod genansat som tillidsmand.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Brancheforeningen Danske Havne frygter nyt EU-direktiv og vil forsøge at påvirke danske politikere og EU-parlamentet.
Fra 1. juli i år har danske havne sikret sig mod terrorisme ved at opsætte hegn og advarselsskilte og indføre områder, hvor man skal vise id-kort for at færdes.
De synlige forandringer er øget adgangskontrol, kameraovervågning og mere patruljering. Fra 2006 vil de danske havne være sikret lige så meget som lufthavnene er i dag, frygter havnedirektørerne.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folk der er blevet snydt for et ansættelsesbevis eller som har fået et mangelfuldt ansættelsesbevis får for lidt i godtgørelse af arbejdsgiveren efterfølgende, mener advokatfuldmægtig Lars Bjørknæs
Han synes, at der skal falde en godtgørelse på 10.000 kroner, hver gang der er fejl i et ansættelsesbevis. Hvis en ansat starter på lageret og måske slutter et helt tredje sted i firmaet som for eksempel ved samlebåndet, har han krav på tre gange 10.000 kroner hvis ikke de tre jobfunktioner står beskrevet i ansættelsesbeviset.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det vil gå ud over folkesundheden, hvis regeringen gør alvor af sine planer om igen at sænke afgifterne på øl og spiritus
Det frygter Sundhedsstyrelsen og misbrugskonsulenter.
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at salget af spiritus steg med 20 procent i november, december og januar sammenlignet med de samme måneder året før, efter at afgifterne på spiritus blev sat ned i oktober 2003.
28. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det kommer også til at gå ud over hjemløse, at Københavns største og ældste aftenskole KKA er gået konkurs
Københavns Kursuscenter og Aftenskole har i 70 år undervist hjemløse og andre arbejdsløse elever på Kofoeds Skole. Dem har skolen på Amager 1200 af, og de modtager årligt mellem 20.000 og 25.000 undervisningstimer.
Kofoeds Skole har foreløbig løst problemet ved at tilbyde lærerne fra KKA ansættelse frem til jul.
Institutionens ledelse håber derefter at finde en anden løsning, da skolens elever ellers vil være udelukket fra undervisning.
27. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Buschaufførerne hos Wulff Busser i Roskilde strejkede i går morges.
En kørselsleders bortvisning af en buschauffør hos Wulff Busser i Roskilde i fredags resulterede mandag morgen i at samtlige chauffører nedlagde arbejdet.
Chaufførerne satte sig først bag rattet igen klokken 9.30, efter et møde hvor ledelsen hos Wulff Busser trak bortvisningen tilbage og indrømmede, at det var en fejl, oplyser formand for SiD Ringsted-Roskilde C, Jørgen Jensen.
27. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Metal Søfart scorer 10.000 kroner til egen kasse ved at indgå forlig med norsk reder. Seks hjemsendte polakker snydt for 380.000 i løn.
For godt en måned siden indgik Metal Søfart forlig med det norske rederi OSM, arbejdsgiver for de ansatte på godsfærgen Vilja, der sejler for Bornholmstrafikken mellem Rønne og Køge.
Med forliget sætter Metal Søfart et foreløbigt punktum i en sag om underbetaling, som ikke alle er lige tilfredse med.
Sider