07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Besparelse rammer folkesundhed

Besparelse rammer folkesundhed

Fredag, 30. juli, 2004, 00:00:00

Besparelser har tvunget Forbrugernes Hus til at stoppe med at oplyse om ernæring. Trussel mod folkesundheden, advarer Ernæringsrådet.

Forbrugernes Hus stopper med at give gode råd til almindelige danskere om, hvad vi bør spise, hvis vi vil have et godt helbred.
Besparelser tvinger huset til at tage, hvad Ernæringsrådet kalder en uhensigtsmæssig beslutning
'Der er tale om et betydeligt tilbageslag for det forebyggende sundhedsarbejde i forhold til væsentlige sundhedsproblemer i det danske samfund', lyder rådets vurdering i dets seneste nyhedsbrev.
Rådet synes, beslutningen er speciel beklagelig, fordi der netop er ved at komme fokus på kost og livsstil i forebyggelse af de store folkesygdomme som fedme hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Forbrugernes Hus har siden 1935 givet mange råd om indkøb og madlavning, men også vejledt om, hvad man spiser, hvis man har overvægtige børn, eller selv har nogle kilo for meget på sidebenene.
Nu sætter regeringens liberale politik sig også igennem på ernæringssiden.
- Regeringen ønsker partnerskaber mellem offentlige og private instanser også med hensyn til ernæringsoplysning. Det vil blive en klar forringelse, idet der vil være indlysende økonomiske interesser for diverse producenter af fødevarer, siger Anne Mørch Olsen, klinisk diætist på børneafdelingen på Skejby Sygehus

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland