16. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Omkring 25 procent af indsatte i de danske fængsler er udlændinge eller efterkommere af udlændinge
Det viser en undersøgelse fra Kriminalforsorgen og Danmarks Statistik. Dermed er der næsten fem gange så mange udlændinge bag tremmer, som deres andel af befolkningen berettiger til, skriver Information.
Regeringen og Socialdemokratiet vil nu bede Justitsministeriet analysere baggrunde for, at så mange fanger har udenlandsk baggrund.
16. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fredsvagten, som netop har holdt 1000 dages jubilæum på Christiansborg Slotsplads, er blevet en torn i øjet på Dansk Folkepartis Ungdom (DFU)
De unge folkepartister vil have krigsmodstanderne fjernet fra Christiansborg Slotsplads, hvor de er alt for synlige.
- Det er en tom manifestation, og det repræsenterer Danmark på en dårlig måde, når disse demonstranter står på en af Danmarks kendteste pladser med alle deres boder og bannere, siger Kenneth Kristensen, landsformand i DFU.
16. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I ni ud af ti tilfælde hvor arbejdsløse får stoppet udbetalingen af dagpenge, sker det uden grund. Det skriver Politiken
Sidste år blev dagpengene stoppet 89.000 gange. Men det var altså kun berettiget i ti procent af tilfældene.
Regeringen har strammet op på kontrollen med de arbejdsløse, men nu er det gået for vidt erklærer både SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. A-kasserne vil også meget hellere bruge sine ressourcer på at få arbejdsløse i arbejde i stedet for at kontrollere dem i alle ender og kanter.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Københavns Kommunes 62 plejehjem har gennem de seneste tre år mistet 56 millioner kroner, viser tal fra sundhedsforvaltningen over perioden 2002-2004
Nedskæringerne giver stress blandt de ansatte og betyder blandt andet, at de udleverer forkert medicin til beboerne. Besparelserne svarer til en procent af budgettet, men det skal sættes op imod de almindelige stigninger i priser og lønninger på to procent.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Formand for Nordjyllands Trafikselskab, NT, vil ikke påtage sig eneansvaret for chaufførernes arbejdsmiljø. Den enkelte vognmand er den direkte arbejdsgiver og direkte ansvarlige, mener han.
Amtsborgmester i Nordjyllands Amt, Orla Hav (S), er godt klar over, at han som politiker har et medansvar for det arbejdsmiljø, som buschaufførerne bydes.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Loven om loft over kontanthjælp skal til eftersyn. Det kræver et bredt flertal bag arbejdsmarkedsreformen ´Flere i arbejde´ nu, efter det er kommet frem, at tusindvis af mennesker rammes hårdt af loftet
Omkring 19.000 personer får skåret i kontanthjælpen, som følge af de nye regler. Og boligselskaberne melder om en stigning i antallet af beboere, som ikke har råd til huslejen.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Lær dansk i hjemlandet. Sådan lyder rådet fra regeringen til udlændinge, der gerne vil familiesammenføres med deres familie i Danmark
Regeringen har planer om at stramme reglerne om familiesammenføring endnu en tak. Ideen kommer fra Holland som er klar med et lovforslag, der dog ikke er vedtaget i parlamentet endnu.
Forslaget er, at udlændinge skal bestå både en sprogprøve og en prøve i samfundsforståelse, inden de kan komme til Danmark. Prøven skal foregår på en dansk ambassade eller et konsulat.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fællestillidsmand Kurt Vestenbæk fremhæver, at Connex betaler de udgifter chauffører har på offentlige toiletter og kritiserer, at mange ikke gider stille op som tillidsmand.
Skarp kritik fra eks-Connex-chauffør
- Der er for mange delte vagter og arbejdsforholdene er dårlige.
- Connex og tillidsmanden har informeret for dårligt.
- Der mangler toiletter.
- Fagforeningen gør ikke noget ved vores problemer.
- Lønnen er dårligere end hos Arriva og City-Trafik.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er fortsat store problemer med arbejdsmiljøet på de københavnske byggepladser
Det viser en stikprøve, som Arbejdstilsynet har gennemført på 74 byggepladser i hovedstadsområdet, skriver Jyllands-Posten København.
15 af pladserne har fået et direkte forbud mod at fortsætte med at bygge på grund af manglende sikkerhed.
- Det er helt uacceptabelt, at 20 procent af arbejdspladserne har så grelle lovovertrædelser, men det er desværre den virkelighed vi ser, siger Flemming Hansen fra Byggefagenes Samvirke til JP København.
15. jul. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ni LO-forbund har afsendt første varsel om sympatikonflikt med de professionelle fodboldspillere i Spillerforeningen
Truslen om konflikt er rettet imod selskaberne bag 21 af fodboldklubberne, herunder alle klubber i Superligaen.
Spillerforeningen meldte sig for nylig ind i LO. De håber, at medlemsskabet kan være en hjælp i de igangværende forhandlinger om en ny overenskomst.
Sider