06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Poul Erik Skov Christensen bliver formand for det nye forbund 3F, Fagligt Fælles Forbund, som dannes når SiD og KAD fusionerer

Næstformænd bliver Jane Korezak og Steen Andersen, der i dag er næstformand i henholdsvis KAD og SiD.
De andre medlemmer af den daglige ledelse er fordelt med tre KAD'ere og fire SiD'ere.

Bertel Haarder ændrede jobkortordningen, for at varetage store koncernes krav om udenlandsk arbejdskraft, mener HK/Privat.

Integrationsminister Bertel Haarder har ligget under for politisk pres fra A. P. Møller-Mærsk og IBM, da han for nylig besluttede, at sætte it-folk på positivlisten over arbejdskraft, der kan komme ind og arbejde i Danmark på et såkaldt greencard, jobkort.
Det mener fagforeningen HK/Privat.

Den amerikanske detailhandelskæde Wal-Mart burde holdes ude af Europa, mener formand for HK/Privat.

Verdens største detailhandelskæde - amerikanske Wal-Mart - burde holdes ude af Europa. Det mener formand for HK/Privat Jørgen Hoppe.
- Vi oplever hvordan de teer sig uden for Europa. Vi ser specielt i USA at de ikke vil have overenskomst, de vil ikke have noget med fagforeningen at gøre og de gør alt for at undgå at de ansatte organiserer sig på arbejdspladsen, siger han til Arbejderen.

Fagforeninger kræver, at fagbevægelsens pensionsselskab sælger sine aktier i den fagforeningsfjendske Wal-Mart-koncern.

Det er ikke kun pensionselskabet HTS-Pension, der er i søgelyset for en uetisk investering af fagbevægelsens pensionsmilliarder (se Arbejderen i går).
Det er Industriens Pension også. Her er det investeringerne i det amerikanske supermarkedsmonopol Wal-Mart, der møder kritik.
Wal-Mart er berygtet på verdensplan, først og fremmest fordi fagforeninger er bandlyst på koncernens område.

Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre opfordrer regeringen til at undersøge anklagerne børnetortur i Irak.

Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RTC) er rystet over rapporter om tortur og mishandling af børn i irakiske fængsler.
Centeret opfordrer nu den danske regering til at undersøge anklagerne.

Loft over kontanthjælp risikerer at sætte familier fra hus og hjem. På et halvt år er gælden til husleje næsten fordoblet i en nordjysk boligforening.

Regeringens loft over kontanthjælp risikerer at sætte nogle af landets fattigste fra hus og hjem.
Antallet af beboere, som ikke kan betale huslejen, er eksploderet i foråret. Årsagen er, at kontanthjælpsmodtagere siden årsskiftet har fået skåret i boligsikringen, hvis de stødte mod loftet.

RBF i Københavns Amt kræver, at fagbevægelsen nu indfører et politisk og etisk kodeks for investering af pensionsmilliarderne.

Restaurationsbranchens Forbund (RBF) i Københavns Amt protesterer over, at fagforeninger - som SiD og RBF - fortsætter med at investere i israelske aktier, på trods af, at de samtidig erklærer deres politiske støtte til boykot af Israel.

Mange unge fritidsjobbere får ingen eller kun ringe oplæring på jobbet - det øger faren for arbejdsulykker, advarer LO´s Jobpatrulje.

En farlig cocktail af unge der vil tjene nogle hurtige penge og arbejdsgivere, der vil have fleksibel og billig arbejdskraft, øger faren for arbejdsulykker i sommerlandet, advarer LO's Jobpatrulje.
Faren øges yderligere af, at de unge mangler viden om hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads, forklarer Jobpatruljens landskoordinator, Stig Møller, til Arbejderen.

Regeringen vil ikke give DSB flere penge til forsøg med gratis tog

- Der kommer ikke ekstra penge til den type forsøg fra politisk hold. DSB får mange milliarder hvert år og har frie hænder til selv at finansiere lignende forsøg, siger trafikminister Flemming Hansen til Ritzau.
I januar måned var det gratis at køre med Svendborgbanen. Siden har Trafikministeriet og DSB fået analyseret virkningerne af forsøget.

Otte procent flere danskere siger nej til forfatningen. Et stort flertal vil bevare vetoretten.

Modstanden mod EU-forfatningen vokser i den danske befolkning.
En ny måling fra EU's meningsmålingsinstitut Eurobarometer viser, at 41 procent af danskerne ikke vil have en EU-forfatning. Det er en markant stigning fra 33 procent ved sidste måling.
Kun 37 procent af danskerne ønsker, at EU får en forfatning. Det er et fald fra 46 procent.

Sider

Abonnér på RSS - Indland