25. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
- Vi har ikke været gode nok til at kommunikere, at vi ikke går ind for en ensidig dansk udmeldelse, men at vi ikke er unionstilhængere, siger Trine Pertou Mach.
JuniBevægelsen er i fuld gang med at klinke skårene efter det store valgnederlag ved EU-valget for nylig.
Bevægelsen fik reduceret sine medlemmer af EU-parlamentet fra tre til et, og evalueringen af valgresultatet gik ikke stille af på ledelsesmødet i weekenden. I Information kunne man dagen efter læse, at landssekretariatet var på vej til at lukke.
25. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Politikerne var i deres gode ret til at tage penge fra Den Sociale Pensionsfond, selv om pengene var øremærket til pensionisterne
- Det er dybt skuffende. Vi har arbejdet med sagen i næsten ti år og var sikre på, at politikerne ikke kunne komme uden om. Det er et brud på retsfølelsen.
Sådan lyder reaktionen fra Leif Larsen ovenpå domsafsigelsen i Østre Landsret i går, der frikendte den danske stat for tyveri.
25. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der sker ingen snyd med tilskudsjob. Det gør der ikke, fordi det er et lovkrav at ansættelse med løntilskud skal medføre ekstra beskæftigelse i kommunerne, påpeger Claus Hjort Frederiksen i et svar til SF´s arbejdsmarkedsordfører Ole Sohn
SiD har påvist, at 1700 kommunale SiD job er forsvundet på fem år. Samtidig er antallet af jobtræningspladser fordoblet. SiD mener, at det er reelle arbejdspladser, der omdannes til jobtræningspladser.
Ministerens svar er det samme som et ikke-svar, mener Ole Sohn
25. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Robert Jensen i Egtved gik konkurs med sit firma TJ Service fordi kommunen tilbød at samle Bodum-kander meget billigere end Robert kunne gøre det
I mandags modtog venstreborgmester Sonny Berthold en stævning, fordi Robert Jensen trækker kommunen i retten. Han mener, at Egtved kommune har dumpet priserne og bruger ulovlig arbejdskraft.
- Det er nemlig ikke tilladt at lave aktivering i ordinære job. Og de aktiverede har ikke mulighed for at sige nej, siger advokatfuldmægtig Lars Bjørknæs til Politikken.
25. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af arbejdsulykker blandt unge falder. Men alligevel har andelen af alvorlige ulykker de seneste ti år været konstant. Det får LO Århus til at beskylde arbejdsgiverne for at svigte de unge
Formand for LO Århus, Hans Halvorsen, mener at virksomhederne burde ofre mere opmærksomhed på de unge og arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet slår i sin nye rapport om arbejdsulykker fast, at antallet af arbejdsulykker fra 1993 til 2002 er faldet for de 18 til 24-årige.
24. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For at få kontanter til et socialt liv og telefonsamtaler, sælger flygtninge ud af deres overlevelses-madpakker
Efter voldsom kritik fra flygtningeorganisationerne og fra flere politikere i regeringen, vil flygtningeminister Bertel Haarder nu overveje at give flygtningebørn seks-syv kroner i lommepenge om dagen.
24. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nu forsøges det nedslidte skinnenet og uheldet ved Tommerup den 21. februar, tørret af på Banedanmarks direktør
Allerede halvandet år inden toguheldet vidste Banedanmark, at der var revner i skinnerne. Alligevel valgte Banedanmark ikke at udskifte skinnerne. Det kritiseres nu af Jernbanetilsynet i en rapport om ulykken, der blev offentliggjort i tirsdag.
24. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Skal privat kunne tjene penge på at drive opholdssteder og botilbud til for eksempel handicappede, sindslidende og unge kriminelle?
Ja, det er en mulighed, mener socialminister Henriette Kjær, som lufter ideerne i en rapport fra ministeriet, som endnu ikke er offentliggjort.
24. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ifølge dagbladet Arbejderens oplysninger er der igen optakt til uro i Statsfængslet i Nyborg
I februar ødelagde vrede fanger personalets kontorer efter at ledelsen af statsfængslet egenhændigt besluttede at fjerne de tungeste træningsredskaber i fangernes kondirum. Personalet blev lokket væk fra afdelingerne under et tilsyneladende fingeret slagsmål på en af afdelingerne.
For to uger siden valgte fangerne ny fællestalsmand, Preben Kjærskov. Kort efter blev han flyttet til arresten i Køge - med betegnelsen 'stærkt negativt styrende fange'.
24. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Steel Protection Poland kan løse konflikten på Karstensens Skibsværft i Skagen ved at tegne overenskomst.
Presset mod det det polske firma Steel Protection Poland for at indgå overenskomst er vokset betydeligt de seneste dage.
- Bolden ligger hos Steel Protection, der nu er sat under voldsomt pres. Firmaet tjener ingen penge i Skagen og de 11 polakker kommer ikke i arbejde på Karstensens Skibsværft igen, før der indgået en aftale mellem Steel Protection og SiD, fastslår Morten Dahlberg, faglig sekretær i SiD Skagen.
Sider