26 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

I dag er der premiere på en ny film om bombemordet i Søllerødgade. Filmen skal minde os om fascismens sande ansigt, siger instruktør Rasmus Preston.

Højere straf til menneskesmuglere og flere kvinder på top-bestyrelsesposter, lyder et par af regeringens bedste bud på ligestilling. FOA er skuffet over ambitionerne.

Københavns Politi måtte tirsdag aften bruge grov vold med stave, vogne og peberspray for at fragte den 21-årige nazist og holocaustbenægter Daniel Carlsen til og fra et debatmøde i Venstres Ungdom ved Nørreport i København.

 

Danmarks krig mod pirateriet ud for Somalias kyst koster stadig flere menneskeliv, skriver Information.

Nye magtanvendelsesregler har i al diskretion givet de danske krigsskibe friere hænder til at gå i clinch med piraterne, og det har foreløbig resulteret i tabet af mindst seks menneskeliv. Ifølge en aktindsigt, som Information har fået, blev principperne for de danske krigsskibes magtanvendelse ændret i december 2010. Ændringen betød, at de danske piratjægere fik større mulighed for at konfrontere de somaliske pirater.

 

Under en tredjedel af debatindlæg i danske medier skrives af kvinder, og kun hver fjerde kilde adspurgt i medierne er en kvinde.

Det skal der ændres på, mener tænketanken Cevea, som i dag lancerer en ny uddannelse for kvindelige meningsdannere.

Formålet er at få flere kvinder til at deltage i den offentlige debat, og derved kvalificere debatten om velfærdssamfundet, siger Kristian Weise, direktør for Cevea.

Langt størstedelen af udenlandske og danske firmaer betaler ikke skat i Danmark. AE-rådet efterlyser politisk handling.

Finansministeren roser kommuner for at have skåret fem milliarder for meget i 2011. Pædagoger og lærere kræver genforhandling.

 

Regeringen har skåret 60 procent af en grøn milliardregning til erhvervslivet.

Det sker i et forsøg på at få Venstre og de Konservative til at stemme for den energiaftale, som regeringen lige nu forhandler med Folketingets partier.

I forsøget på at få Venstre og De Konservative til at stemme for en ny energiaftale frem til 2020 har regeringen skåret 900 millioner kroner af den grønne regning til erhvervslivet.

 

På bare fem år er energiafgifterne steget med 875 kroner til i alt 5038 kroner for en husstand, fordi skiftende skatteministre har hævet afgiften.

De stigende energiudgifter for private og virksomheder vækker harme i Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE):

– Man bemyndiger bare en minister til at dreje på nogle knapper, og så kommer der penge i kassen. Det er helt tåbeligt, siger Steen Vohlander, formand i FSE til Jyllands-Posten.

 

Landets kommuner må gerne kræve, at syge borgere tager lykkepiller. Det afgjorde Ankestyrelsen i går.

I marts sidste år afslørede DR, at flere kommuner brugte lykkepiller som et krav til psykisk syge borgere, der gerne ville modtage sygedagpenge.

Men det er Ankestyrelsen altså ikke enig i.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tager afstand fra at give kommunerne ret til at tvinge borgere til at tage lykkepiller.

Sider

Abonnér på RSS - Indland