Københavns Politi måtte tirsdag aften bruge grov vold med stave og peberspray for at fragte den 21-årige nazist Daniel Carlsen til og fra et debatmøde i VU.
Fire endte på hospitalet, og en blev anholdt, da politiet tirsdag aften forsøgte at fjerne mellem 150 og 200 antifascister fra vejen foran Venstres Ungdoms hovedkontor i Nørre Voldgade i det indre København.
Antifascisterne havde samlet sig til blokade af et debatmøde arrangeret at Venstres Ungdom, hvor den voldsdømte højreekstremist og holocaustbenægter Daniel Carlsen fra Danskernes Parti var inviteret til at holde oplæg.
Den antifascistiske blokade blev dog hurtigt opløst, da et massivt politiopbud med knipler og store mængder peberspray fik splittet folkemængden, så mødedeltagerne, heriblandt den tidligere venstreminister Søren Pind, og deres gæst kunne afholde mødet under politibeskyttelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278