07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Skoleledere skal belønnes kontant for gode resultater. Skolernes rejsehold anbefaler mere konkurrence som led i regeringens »360 grader eftersyn« af folkeskolen.

Østre Landsret lukker dørene for sag om afghansk krigsfange af hensyn til USA. Amnesty og Retssikkerhedsfonden beklager.

Antallet af personer, der modtog økonomisk hjælp til forsørgelse, steg med ti procent til 158.000 modtagere fra marts 2009 til marts 2010.

Det svarer til en stigning på 14.300 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode er de samlede udgifter til forsørgelse steget med 13 procent til 1,7 milliarder kroner.

Tallet kan vokse yderligere, hvis regeringen får held til at gennemføre sin spareplan, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet til Politiken.

Vælgerne kan være helt sikre på, hvad Enhedslistens mandater skal bruges til efter det næste valg.

– Der må ikke herske tvivl blandt lønmodtagerne om, at et nyt flertal vil fjerne alle de forringelser for arbejdsløse, børnefamilier, lærlinge og studerende, som VKO-flertallet nu gennemtvinger, fastslår Per Clausen, Enhedslistens gruppeformand.

Han opfordrer derfor oppositionspartnerne hos Socialdemokraterne og i SF til at slå fast en gang for alle, at samtlige VKO’s nedskæringer og forringelser vil blive annulleret.

Roskilde skal spare 150 millioner kroner ved at udlicitere rengøring, lade pædagogerne passe flere børn og skære i voksenundervisning.

Roskilde Kommune vil nedlægge 290 stillinger.

Fyresedlerne kommer efter, at de lokale politikere har sat konsulentfirmaet Deloitte til at finde ud af, hvor mange stillinger der kan skæres i kommunen. På baggrund af Deloitte-rapporten mener byrådet, at der kan nedlægges 290 kommunale stillinger. Idag arbejder der cirka 7000 ansatte i kommunen.

Skolens rejsehold vil have folkeskole i verdensklasse – men hvor pengene kommer fra, bliver der ikke talt om.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, åbner igen for tvivl om partiets holdning til efterlønsordningen.

– Jeg har aldrig givet en garanti. Jeg har bare sagt, at vi ikke ønsker at ændre efterlønnen, siger Thorning Schmidt ifølge Politiken.

Det kan skade Danmarks forhold til USA, hvis offentligheden får lov til at følge med i sagen om den mishandlede afghanske fange, mener Forsvarsministeriet.

Selvom regeringen og Dansk Folkeparti har ændret grænserne for børnechecken, vil en LO-familie stadig miste mere end dobbelt så meget som direktørfamilien som følge af spareplanen. Det viser nye opdaterede tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når pakken er indført i 2014 vil et almindeligt industriarbejderpar med to børn have mistet cirka 5.100 kroner om året, svarende til 1,4 procent af deres rådighedsbeløb. En familie, der består af en direktør og en højtuddannet og deres to børn mister 4.600 kroner hvilket svarer til 0,6 pct. af deres rådighedsbeløb.

Pædagogerne bliver oftere syge og skifter hyppigere job, når der er flere børn i børnehaven eller vuggestuen. Det viser en ny undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

Når der er flere børn på stuen, er sygefraværet højere blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. Hvis hver voksen i vuggestuen får ét barn mere at passe, vokser det korte sygefravær således med 16 timer om året per ansat. Det svarer til en stigning på 30 procent i det korte sygefravær.

Sider

Abonnér på RSS - Indland