09 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Vi vil vide besked

- Vi vil vide besked

Tirsdag, 25. august, 2009, 00:00:00

Kommunistisk Partis formand blev registreret, da han i 1984 stillede op til folketingsvalg. Han kræver, at få adgang til sin mappe i PET`s registre

Alle enkeltpersoner og organisationer, der blev registreret af PET under den kolde krig, må have adgang til deres sagsmapper i PET`s arkiver.
Sådan lyder kravet fra Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti:
- Siden 1968 har skiftende regeringer lovet befolkningen, at man ikke endte i PET`s registre på grund af lovlig politisk virksomhed. Alligevel er tusindvis af borgere og organisationer blevet overvåget og registreret. Nu må arkiverne åbnes, så de pågældende kan se, hvad der er skrevet og på hvilket grundlag, fastslår Jørgen Petersen.
PET har tilsyneladende makuleret mange personmapper. Derfor må der åbnes op for PET`s hemmelige årsrapporter, trusselsvurderinger og så videre, så der kan blive kastet lys over, hvad der er foregået og på hvilket grundlag, mener Jørgen Petersen.
Han blev selv registreret, da han var kandidat for DKP/ML ved folketingsvalget i 1984 og formoder i øvrigt, at han har været registreret og overvåget i årtier.
- PET har overvåget og gennemregistreret især den kommunistiske bevægelse og fagbevægelsen, uden at det har ført til én eneste sag ved domstolene. Man har reelt søgt at kriminalisere den kommunistiske bevægelse, vores ideologi og vores politiske virke. Nu må vi have fuld adgang til arkiverne for få så mange kendsgerninger som muligt frem i lyset, fastslår Jørgen Petersen.
Han henviser til, at det i Norge er lykkedes befolkningen at få aktindsigt i efterretningstjenestens arkiver.
- Vi må kæmpe for at det også lykkes i Danmark, lyder opfordringen fra formanden for Kommunistisk Parti.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland