Det er på tide, at folkets stædige fod bliver sat i jorden. Hertil og ikke længere
af Anders Sørensen, medlem af Kommunistisk Parti København
Alle gode kræfter i Danmark bør forsvare de afviste irakiske asylansøgere, hvis Birthe Rønn gør alvor af sin trussel og sætter politiet ind for at rydde Brorsons kirke!
Det er efter min mening vores pligt som danskere, at stille os imellem i en situation, hvor regeringen vil forsøge at sende 282 mennesker 'hjem' til død og rædsel - i et for nogens vedkommende helt fremmed land.
Det er på tide, at folkets stædige fod bliver sat i jorden. Hertil og ikke længere!
Vi har set, hvordan det går, når formørket had får lov at styre et samfund. 'Når uret bliver til ret, bliver modstand pligt', sådan skrev et klogt hoved, da Danmark lå begravet i datidens fascistiske mørke.
Den sandhed gjaldt dengang, akkurat som den gælder i dag, hvor mørke kræfter endnu engang er ved at infiltrere vores lille land.
Tiden er inde til fælles kamp imod den racisme og totalitarisme, som har vundet indpas i statsmagten i Danmark. Hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke os, hvem så?
Til kamp for et anstændigt Danmark! Vi ses på gaden!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278