12 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen lægger tilsyneladende op til ændringer af dagpengesystemet

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har inviteret formændene for de tre faglige hovedorganisationer, LO, FTF og AC, til individuelle møder. I går blev det første møde afholdt og det fortsætter i dag.
Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen er formålet at gøre status efter valgkampen og sondere mulighederne for nye trepartsinitiativer. Og Ugebrevet mener, at regeringen overvejer omfattende reformer af arbejdsmarkedet.

Firmaet Pihl & Søn måtte give sig og trække fyring af faglig aktiv murer tilbage. En klar sejr for sammenholdet blandt bygningsarbejderne, mener TIB i København

Danmarks største renoveringsprojekt i Vejleåparken i Ishøj skrider igen fremad. Håndværkerne passer deres arbejde, også murersvend Mattias Tesfaye.
- Mattias er blevet genansat og arbejdet er normaliseret, lød det fra pladsen i går morges.

Ledelse og medarbejdere på et lokalcenter i Århus strides om plejen af de ældre. Den foreløbige kulmination kom mandag, da de ansatte på lokalcenter Dalgas nedlagde arbejdet med en massiv kritik af ledelsen

Ifølge formanden for fagforeningen FOA i Århus, Kirsten Normann, oplever personalet et ualmindelig dårligt samarbejde på lokalcenteret. Flere ansatte på centeret har sagt op, og andre er sygemeldt.
- Mange er blevet kaldt til usaglige tjenstlige samtaler, og syge medarbejdere er blevet tvunget på arbejde, udtaler hun ifølge DR Østjylland.

De offentligt ansattes løn kan fra næste år stige med omkring fire procent. Det blev resultatet af regeringens møde i går med Kommunernes Landsforening, KL, og Danske Regioner

Stigningen ligger i omegnen af de fem milliarder kroner, som oppositionen har krævet, oplyser DR. Forinden havde Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF holdt møde for at lægge maksimalt pres på regeringen.

De penge, som finansminister Lars Løkke Rasmussen lover skal bruges på en udvidet lønramme, er penge, som de offentligt ansatte alligevel ville have fået

Det mener lærernes formand Anders Bondo Christensen, der er de kommunalt ansattes chefforhandler i overenskomstforhandlingerne. Han har derfor svært ved at se fidusen ved regeringens udspil.

Konservativ EU-ordfører åbner for, at der kommer en afstemning om de danske EU-undtagelser i løbet af det næste år

Efteråret 2008 er et realistisk bud på hvornår danskerne skal stemme om de fire EU-undtagelser. Det siger den konservative EU-ordfører Helle Sjelle.
- Jo før, jo bedre. Efteråret 2008 kunne være en mulighed, siger Helle Sjelle til Børsen.

Der er alt for meget fokus på krav til dokumentation og på konkrete kvalitetsstandarder i regeringens udspil til kvalitetsreform

Sådan lyder meldingen fra Ny Alliance, som deltager i de igangværende forhandlinger om kvalitetsreformen.
- Hvis vi skal med i kvalitetsreformen, skal vi se et markant skifte væk fra den her resultatkontrol og målstyring, siger Anders Samuelsen fra Ny Alliance til Berlingske Tidende.

Svensk fagbevægelse må ikke konflikte for at få udstationerede lettiske arbejdere til at arbejde på svensk overenskomst, fastslår EU-dom, der også berører danske forhold

Virksomhedernes ret til at etablere sig frit i hele EU er en grundlæggende frihed. Derfor må det svenske bygningsarbejderforbund ikke konflikte for at få et lettisk firma til at betale sine udstationerede ansatte løn efter svensk overenskomst.

Det var ikke ulovligt, da Dong Energy hævede elnet-abonnementet fra 150 kroner om året til 810 kroner uden at varsle det individuelt til kunderne først, men kun informere på selskabets hjemmeside. Det har Ankenævnet på Energiområdet afgjort, skriver dr.dk

Derfor skal elkunderne betale prisforhøjelsen fra den 1. juli 2006, selv om den ikke var varslet på forhånd eller på årsregningen, fastslår et flertal i Ankenævnet på Energiområdet, der har behandlet to prøvesager.

Folkebevægelsen mod EU er i gang med at kulegrave de juridiske redegørelser om den oprindelige og den nye EU-forfatning. Bevægelsen kræver en uvildig undersøgelse

Regeringen skal ikke få lov til at luske en ny EU-forfatning igennem uden nogen som helst debat.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS