04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er firedoblet siden 2000. De udgør nu 17 procent af samtlige anmeldte erhvervssygdomme, viser en ny analyse fra Arbejdsskadestyrelsen over anmeldte erhvervssygdomme

Det er især ansatte inden for undervisning, forsvar, social- og sundhedsvæsen, der anmelder arbejdsskaderne.
Arbejdsskadestyrelsen understreger, at stigningen ikke skyldes en øget beskæftigelse i brancherne, at anmeldelserne er fordelt over hele landet, og at tre ud af fire kommer fra kvinder.

TDC og Dansk Metals teleafdelinger er blevet enige om at forlænge den såkaldte Borgfredsaftalen, og aftalen om frivillige fratrædelsesordning i to år

Den forlængede aftale vil gælde frem til udgangen af 2009 og kan i øvrigt opsiges af hver af parterne med tre måneders varsel, såfremt parternes forudsætninger for aftaleindgåelsen brister eller har ændret sig.
Borgfredsaftalen blev indgået i foråret 2005 efter en overenskomststridig konflikt som følge af en række afskedigelser. I aftalen udtrykker parterne vilje til at undgå 'uansøgte afskedigelser'.

177 gram bomuld og en teskefuld farvestof er blevet frontlinjen mellem terrorisme og befrielseskamp

Solen lyser Rådhuspladsen op denne torsdag formiddag i september. De to guldfigurer glimter i lyset fra Rextårnet. Dannebrog vifter dovent fra Tivolis hovedindgang, da dommer Ulrik Stage-Nielsen træder ind i Københavns Byrets retssal 36.
Langs vinduerne mod pladsen står en kæmpe skranke. Overfor sidder syv personer i nogle små båse, der ligner Legoklodser. Det er de tiltalte.

Byretten har godkendt politiets ransagninger uden dommerkendelse den 3. marts. Initiativet ¤¤De Ransagede¤¤ anker nu afgørelsen.

Københavns Politi gjorde ikke noget forkert, da betjente sparkede dørene ind og ransagde 10 steder uden en dommerkendelse. Aktionen, der fandt sted den 3. marts i kølvandet på uroen efter Ungdomshusets rydning, er nu godkendt i en kendelse fra Københavns Byret.

For første gang er flere danskere modstander end tilhænger af skattestoppet. Det viser en ny måling fra Greens Analyseinstitut, offentliggjort i Børsen

45 procent er modstander af skattestoppet, mens 44 procent bakker op om det. I alt 882 personer har deltaget i målingen.

Regeringen ikke har tænkt sig at genindføre den økonomiske støtte til, at civilsamfundets organisationer, de såkaldte NGO`er, kan deltage i FN`s generalforsamlinger

Det siger udenrigsminister Per Stig Møller i et svar til Enhedslistens Rune Lund.
Men organisationerne er fortsat velkomne til at deltage i den danske delegation til FN`s generalforsamlinger, siger Per Stig Møller. Han erkender dog, at organisationerne har vanskeligheder med selv at finansiere turen til New York.

Følg de unges eksempel, lyder opfordringen fra det københavnske tillids-mandsnetværk. Fuld gang i mobiliseringen på arbejdspladserne til 2. oktober

Der er rigtig godt gang i mobiliseringen blandt de unge i København. Endda mere gang i den end op til 17. maj sidste år.
Det kan de lidt ældre passende lade sig inspirere af, mener Jan Mathisen fra det københavnske tillidsmandsnetværk.
- De unge er foran os, men lad os bruge det til at sætte ekstra skub i mobiliseringen af kollegerne på arbejdspladserne og i fagforeningerne, siger han til Arbejderen

Det er stadig forbundet med stor risiko at arbejde i byggebranchen, konstaterer Arbejdstilsynet efter onsdagens kontrolaktion

Når en bygningsarbejder kommer hjem efter fyraften uden at have pådraget sig skrammer eller være kommet alvorligt til skade, er det mere held end forstand.
For det er tydeligvis ikke sikkerheden, der er i centrum i byggebranchen, hvis man kigger på resultatet af den kontrolaktion, 70 ansatte ved Arbejdstilsynet gennemførte i onsdags.

LO-formand Hans Jensen er en af hovedtalerne på Christiansborg Slotsplads den 2. oktober. Han siger forud for demonstrationen, at regeringens løfter om velfærd er tomme og uforpligtende

- De seneste skattelettelser er tilstrækkeligt bevis for, at regeringen ikke mener det alvorligt med de nye tiltag, den selv havde lagt op til. Nu er der simpelt hen ikke råd, og vi risikerer, at både trepartsaftalen og den meget omtalte kvalitetsreform vil blive udhulet, endnu inden de træder i kraft,' siger Hans Jensen ifølge Net-redaktionen.

3F fortsætter blokaden imod Nørrebro Bryghus for at få dem til at tegne overenskomst

I aftes fik de besøg af Venstres Ungdoms foran bryghuset. De demonstrerede for at vise deres støtte til bryghuset og de ansattes ret til ikke at organisere sig i 3F.
- Bryghuset forsøger at politisere kampen og inviterer folk, der ikke har noget med konflikten at gøre, siger Jan Mathisen fra 3F til Arbejderen.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS