15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De unge inspirerer

De unge inspirerer

Fredag, 28. september, 2007, 00:00:00

Følg de unges eksempel, lyder opfordringen fra det københavnske tillids-mandsnetværk. Fuld gang i mobiliseringen på arbejdspladserne til 2. oktober

Der er rigtig godt gang i mobiliseringen blandt de unge i København. Endda mere gang i den end op til 17. maj sidste år.
Det kan de lidt ældre passende lade sig inspirere af, mener Jan Mathisen fra det københavnske tillidsmandsnetværk.
- De unge er foran os, men lad os bruge det til at sætte ekstra skub i mobiliseringen af kollegerne på arbejdspladserne og i fagforeningerne, siger han til Arbejderen
Netop som optakt til demonstrationerne 2. oktober blev der onsdag holdt møde i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund i København.
På mødet lagde afdelingsformand Bjarne Høpner og formanden for 3F Ungdom i Hovedstadsregionen, Rasmus Gudmandsen, op til debat om baggrunden for demonstrationerne.
Jan Mathisen mener situationen er anderledes end ved 17. maj.
- Her var der tale om markeringer imod konkrete politiske forringelser fra regeringens side midt i forhandlingerne om velfærdsaftalen. Folketingets åbning drejer sig mere om en markering mod regeringens politik generelt og en mere overordnet diskussion om velfærden.
I København starter hoveddemonstrationen kl. 16.30 på Christiansborg Slotsplads, men allerede klokken 15.00 foregår der en faglig demonstration på Axeltorv, arrangeret af LO-Storkøbenhavn og FTF Region Hovedstaden.
Du kan holde dig opdateret om, hvad der sker på hjemmesiden www.2okt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland